Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jakob Vestergaard: Vi fik hurtigt sat os på spillet

De forsvarende DM-bronzevindere fra Viborg HK cruisede onsdag aften mod endnu en ligasejr.

I Fælledhallen tørnede Jakob Vestergaards udvalgte sammen med Skanderborg Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 5. spillerunde i Bambusa Kvindeligaen.

Her var de hvidblusede gæster kampens klart stærkeste hold og ved slutfløjtet kunne de rejse hjem med to point til kontoen efter en sikker sejr på 27-36 (12-19). Sejren var viborgensernes femte ud af lige så mange mulige.

Se kampen i tal herunder:

Skanderborg Håndbold : Sofia Deen 5, Katrine Larsson 3, Caroline Rasmussen 3, Emilie Bech 3, Lotte Vestergaard 3, Emma Ernst 3, Sarah Stougaard 2, Stine Kristensen 2, Emilie Pedersen 1, Melina Kristensen 1, Sarah Kirkeløkke 1.

Viborg HK : Moa Högdahl 7, Kristina Jørgensen 7, Line Haugsted 7, Maria Fisker 5, Carin Strömberg 4, Madeleine Östlund 2, Majbritt Hansen 2, Amalie Hansen 1, Sanne Hansen 1.

"Vi dækker fint op i dag (i onsdags red.) og har tilpas med gode situationer i vores defensiv der gør, at vi har nogle gode redninger, der giver intensitet og fart i kampen. Det er noget af det, vi rigtig godt kan lide at få i gang, og det lykkedes i dag, så vi hurtigt kunne sætte os på spillet", siger Viborg-træneren til klubbens hjemmeside.

Næste torsdag står Viborg HK overfor en lidt anden størrelse, når de på hjemmebane støder sammen med Herning-Ikast Håndbold, som ligesom Viborg HK fortsat er ubesejret i Bambusa Kvindeligaen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER