Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jakob Vestergaard: Vi spillede ikke som det tophold, vi er og vil være

De forsvarende DM-sølvvindere fra Viborg HK hentede onsdag aften deres tredje ligasejr på stribe og deres ottende ligasejr i alt i indeværende sæson.

På hjemmebane tørnede Jakob Vestergaards tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Ajax København, da de to mandskaber stødte sammen i 9. spillerunde i Kvindeligaen.

I Vibocold Arena vandt de midtjyske værter med 27-24 efter en pauseføring på 13-7.

Se kampen i tal herunder:

Viborg HK : Kristina Jørgensen 7, Line Haugsted 5, Sara Hald 4, Maria Fisker 3, Ida-Marie Dahl 3, Tonje Enkerud 2, Moa Högdahl 1. Stine Andersen 1, Lærke Nolsøe 1.

Ajax København : Rosa Schmidt 5, Anna Grundtvig 5, Sofie Bardrum 4, Simone Pedersen 3, Stine Jørgensen 3, Stine Lønborg 1,  Matilde Nielsen 1, Olivia Black 1, Emma Eggertsen 1.

Trods sejren var Jakob Vestergaard ikke tilfreds med holdets præstation og erkender, at det skal være meget bedre, hvis de skal have en chance i næste ligakamp mod de forsvarende danske mestre.

"Vi skal levere en langt bedre præstation. Der er himmelråbende stor forskel på det, vi SKAL levere på onsdag i Odense, og det vi levere i dag. Vi spillede ikke som det tophold, vi er og vil være - men trods alt vinder vi, og det er vi glade for", siger han til klubbens hjemmeside.

Opgøret mod Odense Håndbold spilles onsdag aften klokken 20.00.

Se stillingen i Kvindeligaen herunder:

[wpdatatable id=6 table_view=regular]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER