Nikolaj Jensen

- Jeg er heldig, siger Magnus Saugstrup om vanvittig sæson

Verdensmester, Champions League-vicemester, internationalt gennembrud på landsholdet, DM-guldvinder og kontrakt med Magdeburg i verdens hårdeste liga, Bundesligaen.

Det er svært ikke at gå helt amok og være vanvittigt imponeret over, hvad Magnus Saugstrup i denne sæson har præsteret.

Men han er vel nordjyde og kalder sin egen sæson for ”rigtig fin”.

- Ej, det er selvfølgelig en rigtig, rigtig, rigtig fin sæson, som jeg har været med til og en del af både på klub- og landsholdet. Det er heldigt, jeg har spillet med på så dygtige hold, hvor det er sjovt at være med, siger Magnus Saugstrup efter finalen til Europamester.dk.

”Fin” – er det ikke en nordjysk underdrivelse der vil noget?

Læs også: Nordjysk underdrivelse af dimensioner: - Jeg har spillet en fin sæson, siger nykåret DM-vinder Magnus Saugstrup

- Haha, jo. Man er vel nordjyde. Lokal dreng fra Gistrup, der er med nu … Jo, det kan da godt være, men jeg er selvfølgelig meget, meget meget, meget glad for den her sæson og vil ikke have været den foruden, siger han med et stort smil på læben.

[caption id="attachment_143791" align="alignnone" width="357"] Foto: Martin Gorritzen, Min By News Silkeborg[/caption]

Er du slet ikke træt?

- Øh, jo det tror jeg da, vi er flere af os, der er. Vi kan også godt lide at spille kampene. Det er nu, de allersjoveste kampe er. Det er klart, dem vil vi gerne spille om.

- Vi kan bare godt lide at spille håndbold. Så har vi fokus på at skille turneringerne ad og være dygtige til det. Det har vi gjort hele året. Vi har hele tiden mindet os selv om, at det er alle kampe, der gælder. Det er vigtigt.

Hvad betyder det at fejre det her guld foran knap 3000 tilskuere?

- Det er selvfølgelig helt fantastisk. De var gode igen i dag. Det var fantastisk at dele den her sejr med dem. Det er altid stort, og jeg er bare glad for, at de er tilbage. Jeg er glad, stolt og en lille smule lettet. Der er mange følelser, der går igennem kroppen.

Hvordan skal I fejre DM-guld nummer tre i træk?

- Det er jeg faktisk ikke klar over. Vi er mange, der er lidt forvirret. Jeg aner det simpelthen ikke. Det må tiden vise. Det kommer an på, hvad Jan (Larsen, red.) siger. Jeg tror, vi er mange, der har rigtig meget lyst til at give den fuld gas.

- Vi har også respekt for den pokalsemifinale, der venter os på lørdag. Men i dag skal vi have lov til at fejre det her, slutter Magnus Saugstrup.

SKÅL!

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER