Mads O. Madsen

Jens Fredsgaard gør status efter sejren over REHH

Århus Håndbold skulle lørdag eftermiddag på en svær opgave i Primo Tours Ligaen.

De mødte nemlig Ribe-Esbjerg HH på udebane, som har fået en forrygende start på den nye sæson.

Århus-mandskabet kom ind til opgøret med tre nederlag i træk, da de havde tabt til Mors-Thy Håndbold, TTH Holstebro og Fredericia HK.

I lørdagens opgør fulgtes de to mandskab ad i 1. halvleg, hvorfor der stod 15-15 til pausen.

I 2. halvleg satte Århus-mandskabet tempo på, hvorfor de til sidst kunne trække fra hjemmeholdet. De vandt derfor opgøret med 27-30.

Læs også: Ribe-Esbjerg-Aarhus i tal

Efter sejren over Ribe-Esbjerg HH, så var Århus-målmanden, Jens Fredsgaard, godt tilfreds med de to point i et opgør, som han kalder for underligt.

Han siger følgende til Århus Stiftstidende:

"Det var utroligt dejligt at vinde i dag (I lørdags, red.). "Underligt" beskriver nok egentlig kampen meget godt. Man kunne godt mærke, at vi var en smule usikre, og i første halvleg begår vi nogle dumme udvisninger og laver et hav af tekniske fejl, som vi ikke må begå. Og da vi så begår den fejludskiftning i anden halvleg, som jeg i øvrigt ikke kan se, er vi lige ved at lukke dem tilbage i kampen."

Næste kamp for Århus Håndbold er i morgen, hvor de møder Skjern Håndbold på hjemmebane.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER