LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Jesper Jensen afslører: - Denne spiller har fået sit gennembrud på landsholdet

[caption id="attachment_142918" align="alignnone" width="300"] Rikke Iversen! Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Landstræner Jesper Jensen er ikke i tvivl om, hvilken dansk spiller, der for alvor har fået sit gennembrud på kvindelandsholdet under hans regeringstid.

Rikke Iversen.

Den brølstærke stregprofil skiftede i sommer den grønne Silkeborg-Voel-trøje ud med den orange Odense-trikot: Og lige siden må man sige, det ikke bare er gået stærkt for Rikke Iversen, der ikke ligefrem stod forrest i landsholdskøen.

Altså, det er gået knaldhamrende stærkt. I løbet af ingen tid har den 28-årige slået sig fast – ikke bare på Odense-holdet med hvem hun vandt DM- og pokalguld men også landsholdet, hvor hun efterhånden er blevet en fast brik i Jesper Jensens landsholdspuslespil.

Læs også: Rikke Iversen med internationalt gennembrud på kun et halvt år: -Mine fem år i Silkeborg-Voel har gjort mig, til den jeg er

[caption id="attachment_36868" align="alignnone" width="300"] Rikke Iversen nåede at få fem år i Silkeborg-Voel, inden hun rykkede til Odense. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Og med ganske god grund, siger landstræneren.

- Da Rikke kom ind, var vi lidt i tvivl om, hvad der skulle ske med hende, når hun kom i landsholdstrøjen mod de allerbedste. Men hun shinede jo til EM. Hun har fået sit gennembrud på landsholdet, siger Jesper Jensen til Europamester.dk og uddyber Iversens kvaliteter:

- Hun kommer ind med stor selvtillid og tro på evnerne til at slå til også på højt niveau. Den selvtillid har hun bragt ind hos Odense, hvor jeg synes, vi kan se troen på tingene fra hende. Hun går bare til den med stort mod og har været enormt positivt.

Da Sarah Iversen blev gravid, var det først meningen, at søster Rikke ikke bare skulle være moster men også en slags barselsvikar.

[caption id="attachment_143293" align="alignnone" width="300"] Søster Sarah gjorde comeback i Final 4-weekenden, hvor Rikke Iversen og Odense løb med det hele. Foto: Knud Fl. Larsen.[/caption]

Læs også: Engang var det Stine Jørgensen: Nu bygger Jesper Jensen kvindelandsholdet op om disse nøglespillere

Men titlen som vikar kan vist efterhånden godt byttes ud med en stilling som fast inventar på en position, hvor Jesper Jensen ellers har mange spillere at plukke af.

Foruden barselsfraværende Stine Bodholt og Sarah Iversen har Sara Hald, Maria Lykkegaard, Ida-Marie Dahl, Majbritt Toft Hansen, Rikke Iversen og forsvarsdirigenten Kathrine Heindahl været blandt de streg-udtagne.

Umiddelbart er der ikke nogen – måske udover Kathrine Heindahl – som er decideret sikre kort i fremtiden, siger landstræneren.

[caption id="attachment_142209" align="alignnone" width="300"] Iversen har været altafgørende for Odense i denne sæson. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Læs også: Rikke Iversen vinder noget for første gang i sit liv: - Det er ubeskriveligt sindssygt

- Jeg ved ikke, om man kan sige nu, hvem der kommer med. Jeg kan bare sige, at hvis Rikke Iversen holder det niveau, hun havde til EM og i foråret for Odense, så må de andre være dygtige for at slå hende. Det må de også gerne være.

- Vi kan jo håbe, at de andre bliver endnu dygtigere – selvfølgelig også Rikke Iversen. Men som det ser ud lige nu, er hun rigtig godt med.

[caption id="attachment_128969" align="alignnone" width="300"] Rikke Iversen fik sit gennembrud under EM. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

- Havde du spurgt mig for et år siden, havde jeg tænkt ”uha, hvad gør vi nu med Sarah Iversen og Stine Bodholt ude”. Men Rikke Iversen har løftet sig ind, og der begynder stille og roligt at danne sig et billede af, at der er et potentiale. Det siger noget om Lars Jørgensens måde at tænke defensiven på. Det giver en enorm tryghed og god struktur for mange, som jeg synes, de shiner i og kan løfte med på deres eget spil, slutter Jesper Jensen.

Rikke Iversen fik landsholdsdebut i 2015 og står nu noteret for 24 A-landskampe. Hun fik slutrundedebut i december sidste år, efter hun ved VM i 2017 blev udtaget som reserve men måtte forlade landsholdslejren efter den sidste gruppekamp uden overhovedet at blive skrevet ind i truppen.

[caption id="attachment_136659" align="alignnone" width="300"] I foråret blev Iversen ramt af en skade på venstre hånd, som tog lang tid at komme tilbage fra. Foto: Erik Laursen.[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder