Mads O. Madsen

Jesper Jensen: Vi har haft en fantastisk halvsæson

Team Esbjerg sikrede sig tirsdag aften DM-guldet efter en utrolig flot sæson i dette års HTH Liga.

De slog her Herning-Ikast Håndbold 2-0 i kampe og jublen kunne derfor bryde løs.

Det var samtidig 2. gang i klubbens historie, at de sikrede sig den fineste medalje i dansk håndbold.

Den første guldmedalje fik de tilbage i 2015/2016-sæsonen, hvor de slog det daværende FC Midtjylland i finalen.

Team Esbjerg-træner Jesper Jensen har da også været godt tilfreds med hvordan denne sæson har forløbet.

Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

"Vi har haft en fantastisk halvsæson, selv om kampprogrammet har været enormt presset. Vi har haft brug for at spille så mange kampe, fordi vi har så mange dygtige spillere. “Essie” har været outstanding, enestående, efter jul, og så er andre spillere poppet op på skift og har præsteret. Internt er kulturen meget stærk, spillerne glæder sig på hinandens vegne, under hinanden succesen, og selv om ingen er glade for at sidde på bænken, accepterer de det. De ved, at det bliver deres tur."

Jesper Jensen har stået i spidsen for Team Esbjerg siden 2017.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER