Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jesper Konradsson inden Super Cup: Vi skal komme med langt mere energi

Fra Skjern Håndbold:

To sejre og to nederlag blev facit for de grønblusede i testkampene op til onsdagens pokalkamp. En blandet fornøjelse, siger Jesper Konradsson.

Skjern-mandskabet rundede af med en komfortabel og sikker sejr over Skive fH, som søndag middag var modstanderen i kampen om 3-4. pladsen.

Vestjyderne gjorde kunststykket efter fra tirsdagens sejr mod Lemvig-Thyborøn, hvor sejren aldrig var i fare. Dermed blev det til to sejre og to nederlag i de fire testkampe op til onsdagens pokalkamp i Skanderborg.

En blandet fornøjelse, siger Skjerns svenske playmaker, Jesper Konradsson.

- Vi har spillet godt i perioder, men vi er nødt til at spille mere sammenhængende. Det har været en blandet fornøjelse for vi har for mange perioder, hvor vi falder igennem og sløser for meget.

- Det må ikke ske på onsdag i Skanderborg, hvor vi skal komme med langt mere energi, siger Jesper Konradsson, som scorede fire gange søndag eftermiddag.

Jesper Konradsson og holdkammeraterne spiller onsdag kl.19.00 i Fælleden i Skanderborg. Der er gratis éntre.

[caption id="attachment_53678" align="alignnone" width="335"] Foto: Skjern Håndbold[/caption]

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER