Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Joachim Enggaard vender tilbage til Randers Herre Håndbold

Pressemeddelelse:

Højre fløjen glæder sig til at komme tilbage og hjælpe Randers Herre Håndbold tilbage til Ligaen.

Det er kun et år siden Joachim Enggaard var med til at spille Randers Herre Håndbold op i Ligaen. Gode præstationer sikrede ham en kontrakt med Aarhus Håndbold men nu er den stærke højre fløj atter klar til at stille op for Randers Herre Håndbold og deler i den grad klubbens ambitioner om en hurtig tilbagevenden til landets bedste række.

Passer perfekt

– Mit sidste ophold i Randers var en supergod oplevelse og jeg synes projektet med Jan Paulsen som ny træner og ambitionerne om at ville rykke op i Ligaen og for alvor etablere sig deroppe ser spændende ud, forklarer Joachim Enggaard, der glæder sig over den øgede interesse og opbakning der er for Randers Herre Håndbold fra erhvervslivet.

Det er ikke blevet til så meget spilletid i Aarhus og Joachim Enggaard glæder sig til vise sine kvaliteter på banen igen. – Jeg blev meget glad da henvendelsen fra Randers kom. Skiftet passer perfekt til min hverdag hvor jeg kan få håndbold, familie og firma til at hænge sammen og jeg kan garantere, at det er en håndboldsulten Joachim Enggaard, der kommet tilbage til klubben, smiler den hurtige fløjspiller.

Spændende signing

Netop sulten efter at bevise sig selv bliver en styrke for både Joachim Enggaard og dermed også holdet vurderer den kommende Randers-træner Jan Paulsen. – Det er en spændende signing. Joachim har tidligere gjort det godt i Randers, som han var med til at spille i Ligaen. Han har allerede vist sit niveau og selv om han ikke har spillet så meget i Aarhus lærer man altid noget af at skifte til en større klub, siger Jan Paulsen.

Den kommende Randers-træner mener, at Joachim Enggaard kan bruge sine erfaringer fra skiftet konstruktivt og bruge i sit spil fremadrettet og at det sammen med sulten efter flere minutter skal bringe fløjspilleren tilbage på højeste niveau. – I de samtaler jeg har haft med Joachim har jeg oplevet en spiller der virkelig brænder for at komme tilbage og virker motiveret for at gang i sit spil, konstaterer Jan Paulsen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER