Ida Hummeluhr

Johan Hansen: "Jeg glæder mig meget til de mange fans"

Fra næste sommer spiller Johan Hansen i SG Flensburg-Handewitt, og det glæder han sig meget til.

Siden sommeren 2020 har Johan Hansen spillet i TSV Hannover-Burgdorf på en to år lang kontrakt. Kontrakten bliver ikke forlænget, og det er med god grund. Hansen er nemlig blevet tilbudt en 3 år lang kontrakt hos SG Flensburg-Handewitt, som afløser for Lasse Svan.

"For mig er et stort ønske om at spille for SG gået i opfyldelse," siger Johan Hansen til klubbens hjemmeside, og fortsætter:

Jeg vil gerne fortsætte traditionen med store og succesrige højrefløje i SG, og jeg glæder mig meget til de mange fans og denne traditionsrige klub. Jeg kender allerede nogle spillere fra det danske landshold. Jeg glæder mig til at være en del af et så stort hold, og forhåbentlig fejre store succeser med dem".

Dermed er det sikkert, at der også i næste sæson vil være en stor flok danskere, som spiller i SG Flensburg-Handewitt.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER