Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Johan Meklenborg ramt af corona

TTH-spilleren Johan Meklenborg er blevet ramt af corona.

Den 27-årige bagspiller har i over et halvt år siddet udenfor grundet en korsbåndsskade, som han pådrog sig i en ligakamp mod SønderjyskE Herrehåndbold.

Vestjydernes nøglespiller er i gang med sin genoptræning efter, at han overrev sit forreste korsbånd i det venstre knæ og dermed kunne se frem til en pause i op til et år.

Nu har Johan Meklenborg oven i købet blevet testet positiv for covid-19, men er uden symptomer. Han har ikke været i kontakt med sine holdkammerater, og derfor sker der ingen ændringer i TTH-truppen frem mod næste uges tredje- og afgørende kamp om DM-bronzemedaljerne.


"Johan fik heldigvis konstateret corona på et tidspunkt, hvor han ikke havde været i nær kontakt med andre i klubben. På den måde er det lidt held i uheld, at han er i gang med sit eget genoptræningsforløb, når det nu skulle ramme os", siger TTH-direktøren John Mikkelsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

DM-bronzeopgøret mod GOG spilles onsdag aften i Phønix Tag Arena i Gudme.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER