Zelia Elvira Hedemand

Kæmpe hollandsk tab: Danick Snelder misser EM

Det hollandske landshold må undvære deres anfører ved den kommende EM-slutrunde. En rygskade sætter en stopper for Danick Snelders deltagelse ved EM.


Der er gevaldige stregproblemer på det hollandske landshold. Det står klart efter det hollandske håndboldforbund tirsdag kunne meddele, at anfører Danick Snelder må trække sig fra EM-truppen med vedvarende rygproblemer. Og Holland var i forvejen presset på stregen, efter Yvette Brochs pludselige karrierestop tidligere på sæsonen.

"Det er meget skidt, at vi først mister Yvette og nu også Danick. De er to af de bedste stregspillere i verden. Dette er et tab både i angrebet og forsvaret, og vil spille en rolle i alle aspekter af spillet," udtaler Hollands danske landstræner, Helle Thomsen, til det hollandske håndboldforbunds hjemmeside.

Det kunne derfor godt ligne, at hele den hollandske streg kommer til at få slutrundedebut. Udover Snelder er de resterende to stregspillere i den hollanske EM-bruttotrup henholdsvis 20-årige Merel Freriks og 18-årige Nikita van der Vliet. Snelder var derudover en af 10 spillere, som allerede var udtaget til slutrunden i Frankrig. Toulon Saint-Cyr Var Handballs forsvarsstærke Jessy Kramer erstatter umiddelbart Snelder blandt disse 10. De resterende 6 spillere bliver først udtaget efter Hollands venskabskamp mod Angola.

Danick Snelder er bare den seneste i rækken af profiler, som er nødsaget til at følge EM fra sidelinjen i år. I går måtte svenske Johanna Westberg melde afbud af personlige årsager, og i sidste uge kom det frem at den tyske anfører, Kim Naidzinavicius, misser EM på grund af en meniskskade. Det var også Stine Jørgensens menisk, som umiddelbart så ud til at koste hende slutrunden, men som sidste uges landsholdsindkaldelse antyder, er alt håb om at få den danske anfører klar til EM endnu ikke ude.

[caption id="attachment_55246" align="aligncenter" width="1000"] Tess Wester (#33, Netherlands) and Danick Snelder (#10, Netherlands). Bronze medal match between Sweden and Netherlands at the 2017 IHF Women's World Championship in Barclaycard Arena, Hamburg, Germany, 17.12.2017. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER