Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kæmpe trænertalent valgte Hadsten Håndbold!

Pressemeddelelse fra Hadsten Håndbold:

Det bliver 26 årige Jeppe Vestergaard Kristensen, der bliver ny cheftræner for 1. divisionsdamerne
i Hadsten Håndbold. Jeppe tiltræder fra en stilling som assistenttræner i HTH Go Liga klubben
Aarhus United i denne sæson. Tidligere har han været assistent i 2 år i Randers HK.

I Hadsten er man rigtig glade for at have fået Jeppe’s underskrift:
”Jeppe passer perfekt på den profil vi har kigget efter, til at bære os videre. Han er ung, utrolig
talentfuld, har et virkelig godt ry i håndboldmiljøet og så er han vant til at arbejde med unge
spillere, som vi jo består af i høj grad.
Jeppe er blevet modnet som assistent under kompetente trænere som Ryan Zinglersen og Heine
Eriksen og vi er sikre på vi er det perfekte match for Jeppe når han springer ud som cheftræner for
os”, udtaler formand Rene Jensen.

Jeppe ser muligheder og potentiale i Hadsten Håndbold:
”Jeg har været inde i en lang proces hvor jeg lige skulle finde ud af hvad næste skridt var for mig og
min udvikling som træner. Enten kunne jeg blive i Aarhus og være i mesterlære under Heine, og
være med i et projekt som er på vej fremad, men det trak nok lidt i mig at komme ud og stå på
egne ben.
Her kom Hadsten Håndbold ind i billedet og udfra de samtaler jeg har haft med klubben og hvad
jeg har hørt fra andre, fik jeg et virkelig godt indtryk af klubben.
Det bliver et sted hvor jeg kan udvikle mig selv, men også være med til at udvikle truppen i en klub
der er i fremdrift både resultatsmæssigt over de senere år, men også i fremdrift uden for banen”,
udtaler Jeppe Vestergaard Kristensen.

Hvad angår målsætning fra klubbens side for den kommende sæson med Jeppe Vestergaard på
trænerbænken, så bliver der ikke lagt unødigt pres på den unge cheftræner.
”Vi har en målsætning om at slutte i Top-6. Hvis der så skulle være muligheder i at komme ud og
spille om oprykning til HTH Go-Ligaen, så tager vi også det med. Det er ikke sådan vi ikke vil rykke
op, men vi føler også Jeppe skal have tid og ro til at bygge holdet og truppen op til det han ønsker.
Så ender vi i Top-6 er det ikke en skuffelse for os som klub”, udtaler formand Rene Jensen.

Kontrakten med Jeppe Vestergaard Christensen løber for nuværende for sæsonen 2018/2019.

[caption id="attachment_52362" align="alignnone" width="504"] Jeppe Vestergaard, Assistenttræner, Aarhus United / Aarhus United – Viborg HK / Santander Cup Kvartfinale, Ceres Park, Aarhus / 24.10.2017 / Foto: Johnny Pedersen, www.e-image.dk / Billede id: 20171024-0011[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER