Ida Hummeluhr

KAMPREFERAT: Aalborg taber til Barcelona

Efter en særdeles spændende kamp mod FC Barcelona må Aalborg Håndbold nøjes med sølvmedaljerne i verdens mest prestigefyldte klubturnering, efter en indsats lige til det sidste. Læs om kampens forløb lige her.

 

Aalborg starter i angreb, mens Barca starter i forsvar. Følgende spillere startede inde for de to hold:

Barthold, Møllgaard, Saugstrup, Claar, Sandell, Samuelsson og Aggefors startede inde for Aalborg.

Petrus, Janc, Fabregas, Cindric, N’Guessan, Mortensen og De Vargas startede inde for Barca

 

Aalborg kommer fint fra land med et mål og en redning – og gør det til 2-0 indenfor de første to minutter 2 minutter.

Der er desuden god lyd på Aalborg-fansene i dag – og i samme ombæring gør Saugstrup det til 3-1, og Aggefors disker op med endnu et par redninger.

Stillingen fortsætter til 4-2, og herfra får Barca et mål på tavlen, og gør det til 2-4 efter 6 minutter.

Føringen fortsætter til 5-2 for nordjyderne efter 6 minutter og 13 sekunder. Ganske god start af det danske hold.

Allerede tidligt i kampen begynder Aalborg 7-mod-6-spillet.

Barca smyger sig tættere på, og gør det til 5-5 efter 8 minutter.

Efter 10 minutters spil kommer Barca foran med 6-5 – deres første føring i hele kampen.

Catalanerne fortsætter deres gode stime, og gør det således til 8-5 efter 13 minutters spil. Det udløser Aalborgs første timeout i kampen.

Ved stillingen 10-6 har Barca en friløber, men heldigvis for Aalborg redder Aggefors dén.

Efter 25 minutters spil er stillingen 14-9 til Barcelona.

Kort før halvlegen går tingene fortsat Barcelonas vej.

Stillingen ved halvlegen er 16-11.

 

Cindric lægger ud med en scoring til 17-11 i anden halvleg.

Simon Gade er kommet på mål hos Aalborg. Han har haft hånden på et par bolde, men det er alligevel blevet til 19-12.

Aalborg laver fejl, men heldigvis er Gade tjekket ind på mål.

Stillingen er 20-14 efter 36 minutter.

Perez de Vargas i Barcas mål lader ikke alt gå ind, mens Aalborgs målmænd har det en smule svære, selvom Gade ikke bare lader stå til.

Stillingen er efter 40 minutter 24-15, hvilket udløser Aalborgs anden teamtimeout.

Et par hurtige mål af Aalborg, efter en teknisk fejl af Barca, gør det til 24-17

Barca ligner et hold med mere overskud, og fører da også 28-18 efter 45 minutter.

Det er i de færreste kampe, at Barca scorer mindre en 30-35 mål, og det ligner de heller ikke nogen, der har tænkt sig at gøre i dag. Efter 50 minutter er stillingen nemlig 29-20.

Aalborg bliver ved med at pumpe Barca på de kontraløb de kan, men desværre for Aalborg gør Barca det samme i den anden ende.

7-mod-6-spillet er lige nu et farligt spil for Aalborg. Det spænder ganske enkelt ben for dem selv, da Barca udnytter det tomme mål og lader målmand Perez de Vargas score. 33-22 er stillingen efter 56 minutters spil.

Glæden begynder for alvor at vise sig hos Barcelonas fans på lægterne. Også teamet omkring holdet glæder sig og jubler med. Og lige om et øjeblik kan det mest vindende hold i Champions League-historien tilføje endnu et trofæ til samlingen.

Sidste gang de vandt var i 2015.

Kampen ender 36-23. Tillykke til Barca – og godt kæmpe, Aalborg!

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER