Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kasper Christensen: Vi kommer med et fint moment

Håndboldkvinderne fra Herning-Ikast Håndbold spiller senere i dag semifinale i EHF European League.

Det midtjyske mandskab møder det ungarske storhold Siófok KC i Final4-stævnet, som afvikles i Baia Mare i Rumænien.

Kasper Christensens tropper går ind til opgøret med en stor portion selvtillid over holdets seneste sejr over de forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg.

Se kampen i tal HER

"Vi kommer med et fint moment og kæmpe boost efter sejren over Team Esbjerg, og jeg har en rigtig god fornemmelse forud for kampen lørdag. Vi har alle mand, inklusiv Naja Nissen, klar til kamp, så vi stiller i stærkest mulige opstilling, og skal forsøge at få afviklet kampen i et højt tempo, fordi det er her jeg ser vores helt store chance for, at løbe Siofok over ende. Vi skal selvfølgelig ikke satse hele butikken, men vores kontrafase bliver en vigtig del, lige som at forsvaret skal holde det sædvanlige høje niveau", siger Kasper Christensen til klubbens hjemmeside.

Opgøret mellem de to mandskaber fløjtes i gang klokken 17.45.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER