Zelia Elvira Hedemand

Katrine Lunde bliver ny assistenttræner i Vipers

Den korsbåndsskadede norske stjernekeeper overtager tjansen fra sin tvillingesøster for den kommende sæson.


De norske mestre fra Vipers Kristiansand kommer til trods for Katrine Lundes alvorlige knæskade stadig til at nyde godt af hendes håndboldmæssige kvaliteter. I sidste uge kunne klubben nemlig meddele, at Lunde for den kommende sæson kommer til at fungere som klubbens assistenttræner.

"Katrine bliver min assistenttræner i år med hovedfokus på målvogterne. Der findes ikke mange i denne verden, som er bedre til at tage sig af det," fortæller Vipers-træner Ole Gustav Gjekstad om Lundes nye rolle ifølge norske Aftenposten.

Læs også: Vipers mangler stadig erstatning for stjernekeeper

Hun efterfølger dermed sin tvillingesøster, Kristine Lunde-Borgersen, som var Gjekstads assistenttræner i den forgange sæson.

Katrine Lunde blev korsbåndsskadet under Vipers Kristiansands bronzekamp mod franske Metz Handball ved sidste sæsons Champions League Final4-turnering. Hun forventes tidligst tilbage i Vipers-målet i april næste år.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER