Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kay Smits: EM var en stor oplevelse!

Fra TTH Holstebro:

Det blev til 22 mål ved dette års EM og en plads som bedste højre back på EHFs liste over bedste spillere i den indledende runde. Selv er Kay Smits godt tilfreds med sin egen og holdets indsats.

Nok er Kay Smits EM-debutant, men derfor går han ikke stille med dørene. Selvom Holland ikke spillede sig videre til mellemrunden, kan Kay Smits se tilbage på en yderst velspillende turnering. Med 22 mål og sikkert spil fra højre back, kom hollænderen i fint selskab med blandt andet Sander Sagosen som bedste spillere i den indledende runde.

- Jeg er meget tilfreds med, hvordan jeg har spillet. Jeg har haft et konstant niveau, som jeg har kunnet vise hver kamp", siger højrebacken.

Holland var havnet i en svær pulje med Tyskland og Spanien. Men trods de to store håndboldsværvægtere, synes Kay Smits, at holdet delvist lykkedes med sit spil.

- Vi ville gerne vise, hvad vi kan gøre, og hvordan vi kan spille. Vi kunne gøre det i 45 minutter mod Tyskland, men havde nok ikke vores bedste kamp mod Spanien.

Kay Smits er nu i Holland, hvor han holder en velfortjent weekend med familien.

Han ser frem til at komme tilbage til Holstebro, hvor han håber at omsætte de gode erfaringer fra EM til kampene i TTH.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER