Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Oliver Romme

Kelly Dulfer forlader København Håndbold

Den hollandske landsholdsspiller er igang med sin sidste sæson i det københavnske.

Det står klart, efter hun har valgt at gøre brug af en klausul i hendes kontrakt, der giver hende mulighed for at forlade klubben allerede til sommer. Kontrakten løb ellers til slutningen af 19/20-sæsonen.

Beslutningen skyldes for stor afstand til familien, udtaler Kelly Dulfer til kbhbold.dk:
"Jeg er meget taknemlig for det, klubben har gjort for at beholde mig og ændre min beslutning, men jeg kan mærke, at jeg har brug for at kunne være tættere på familien. Jeg har været glad for at være i klubben, i ligaen og i byen, og det har givet mig store oplevelser med mesterskabet og Champions League at komme hertil, men afsavnet er nu blevet for stort."

Hun understreger dog, at beslutningen har været svær, og at hun sætter alt ind på at komme i kvartfinalen i Champions League samt vinde metal i HTH Ligaen.

Kelly Dulfer kom til klubben i sommeren 2017, hvor hun indtil da spillede for VfL Oldenburg i Tyskland. Hun har siden 2013 spillet 99 kampe for det hollandske landshold, i hvilke hun har scoret 88 mål. I hendes tid i København har hun været med til at vinde sølv i pokalturneringen, og hendes tid i klubben kulminerede med Danmarksmesterskabet i sidste sæson.

[caption id="attachment_55613" align="alignnone" width="300"] Kelly Dulfer (#21, København Håndbold) i semifinalen i Santander Cup mellem Aarhus United og København Håndbold i JYSK Arena, Silkeborg, Danmark, den 29.12.2017. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER