Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kent Ballegaard: Vi vil gøre alt for at hjemtage sejren og de to point

Optaktsmeddelelse fra Hadsten Håndbold:

Det er en spændende udfordring vi står overfor lørdag eftermiddag. Gæsterne fra Vendsyssel har efterhånden fundet melodien, og kravlet stille og roligt op igennem rækken. Dog er det naturligvis et hårdt slag for dem, at de må undvære deres topscorer Ilda Kepic resten af sæsonen grundet en knæskade. Men der er masser af kvalitet tilbage på holdet, hvor i særdeleshed Nadja Lærke falder i øjnene på højre back. Dog glæder jeg mig også personligt til at se deres nye japanske spiller – en spiller der via en helt anden håndboldopdragelse besidder andre kompetencer end dem vi normalt ser på vores breddegrader.

Vi ved vi kommer til at møde et sultent mandskab, der kæmper hårdt for at se sig fri for de nederste fem placeringer i rækken. Et hold hvor vi skal være indstillet på at møde forskellige typer, og hvor mange vil kunne byde ind på dagen. Vi har selv arbejdet med vores ting, for at se om vi kan genfinde vores styrker, både defensivt og offensivt, og jeg ser frem til at prøve lidt nye ting i lørdagens kamp, og forhåbentligt derigennem fremme noget fornyet energi og glæde i spillerne.

Så kom endelig i hallen lørdag – der skulle være god mulighed for en herlig oplevelse imellem to mandskaber, der har mange ting at byde ind med. Og et hjemmehold der vil gøre alt for at hjemtage sejren og de to point, fordi vores ærgerrighed og lyst er stor!

Kent Ballegaard, cheftræner

Kampen spilles klokken 13.30 i Vestjysk Bank Arena i Hadsten.

[caption id="attachment_51850" align="alignnone" width="503"] Foto: Erik Laursen[/caption]

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER