Klumme: En af de dage...
Europamester.dk's udsendte medarbejder giver et indblik i tilværelsen som omrejsende håndboldreporter på en dag, der heldigvis ikke var som de fleste...
Der er dage, man sjældent glemmer. Både i privatlivet og i den professionelle tilværelse. Efter mange år som omrejsende håndboldreporter har Deres udsendte efterhånden oplevet lidt af hvert, men søndagens Champions League-kamp mellem KIF Kolding København og Rhein-Neckar Löwen kommer alligevel til at placere sig fremtrædende i kraniekisten og vil være en af de oplevelser, man som rynket olding vil fortælle de undrende børnebørn, der siddende på den gamles værkende knæ med store øjne vil spørge: kan det nu passe?
Jeg har været med som halehæng til verdens næstbedste landshold på store arenaer hinsides grænsen. Jeg har oplevet trykket fra tilskuerne i Bundesligaen og fra de østeuropæiske fanatikere, der gerne lader langfingeren tale, når nu der er en sprogbarriere, man ellers ikke kan overkomme. Jeg har engang ved en distraktion gået med det rumænske damelandshold på banen til en landskamp i Aarhus. Jeg har været så heldig at få svedige knus af Isabelle Gulldén og Louise Burgaard. Og jeg er blevet skuldertacklet af Lasse Boesen under herrelandsholdets fodboldtræning – de yndede under VM i Sverige at varme op før træningen med en fodboldkamp mellem øst- og vestdanskere, og lad mig bare afsløre, at vi skal være glade for, at de valgte håndbolden... Men sjældent har jeg haft en dag som i søndags.
Det begyndte ellers fint med høj sol og udsigt til at overvære en fodboldkamp med husstandens håbefulde, unge højre wing inden turen gik til Kolding og førnævnte Champions League-kamp. Men fodboldkampen blev vekslet til en tur på skadestuen, da den unge mand kom uheldigt afsted i en tackling og forstuvede anklen. Det havde ikke så meget med håndboldkampen at gøre, bortset fra, at jeg pludselig havde travlt. Så travlt, at jeg kom afsted uden den smartphone, der indeholder min eneste GPS. Nå, man havde jo været i Sydbank Arena så sent som torsdag aften, så den kunne man vel finde … det kunne man bare ikke. Den ligger midt i et stort industrikvarter, hvor det hele ligner hinanden, og hvor der færdes meget, meget få mennesker, man kan spørge om vej, sådan en søndag eftermiddag. Det lykkedes dog at finde frem, blot for at konstatere, at jeg ikke stod på akkrediteringslisten. Den slags fejl kan man dog sagtens tilgive de gode koldingensere, der havde haft en travl tid op til kampen – især, når de er så søde og hjælpsomme som damen, der godt kunne regne ud, at den bærbare computer under armen skyldtes, at den stakåndede person foran hende var journalist.
På plads i presselogen kunne omtalte computer ikke koble sig på internettet. Det nymodens stads, der nok alligevel er kommet for at blive, var overbelastet af de mange danske og tyske skriverkarle. Derfor måtte europamester.dk's ærede læsere vente med mine hjælpeløse griflerier fra storkampen, hvilket jeg beder om tilgivelse for. Den planlagte og med længsel imødesete hotdog i pausen måtte jeg også opgive, da jeg i skyndingen var kommet hjemmefra uden tegnebog. Forbandet være forstuvede drenge-ankler...
Champions League-kampen var som bekendt ikke nogen dansk succes, men der var stjerneparade på holdkortene, så jeg havde i hovedet udarbejdet en liste over de aktører, jeg ville interviewe. Mads Mensah Larsen var en af dem, og det interview kom hurtigt i kassen, mens den store skytte skrev autografer og lod sig fotografere – måske er jeg med, hvis De, kære læser, ser billeder af Mensah på de sociale medier i disse dage. Også Nicolaj Jacobsen, den danske trænerassistent for Rhein-Neckar Löwen, var højt prioriteret, men da jeg greb fat i ham, bad han mig gå med til det officielle pressemøde, da han skulle være der få minutter efter. Nu har jeg i mange år haft det sådan med pressemøder, at de i bedste fald er spild af tid. Jeg har endnu aldrig hørt noget interessant i sådan et forum, og det er i øvrigt også bedre for læserne, hvis journalisterne taler med aktørerne på tomandshånd, da der ellers kommer til at stå det samme i alle medier. Men spild af tid er ikke det udtryk, jeg vil bruge om dette pressemøde. Det tog nemlig kun fem-ti sekunder! Vi var to – to! – journalister til stede, og ved podiet sad Mensah og Jacobsen som repræsentanter for Rhein-Neckar Löwen, samt Bo Spellerberg og træner Henrik Kronborg fra KIF. Seancen kom derfor til at bestå af, at en official fra Det europæiske Håndboldforbund, EHF, tog et billede af de fire herrer. Og så var mødet hævet. Nå, men jeg fik mit interview med Jacobsen, og så gik jagten ind på KIF-folket. Men Henrik Kronborg var forsvundet, mens jeg havde talt med Jacobsen – og egentlig stod Spellerberg ikke på min liste, da jeg havde interviewet ham i torsdags. Men hvorfor ikke gentage en succes, for den gode Bo er en rar og veltalende mand, så jeg fik en snak med ham, hvor han gav mange brugbare citater, på vej tilbage til hallen, hvor jeg gerne ville fange Kasper Hvidt og et par andre spillere. Kronborg var intetsteds at se, og Kasper Hvidt var gået hjem, mens jeg havde været til det såkaldte pressemøde. Den sidste på min liste var Magnus Landin, som jeg aldrig har talt med før og alene derfor ville være et interessant bekendtskab at gøre sig. Han sad heldigvis og talte med nogle venner blandt tilskuerne, så jeg kunne lige nå at få to minutter med ham, inden han skulle i bad.
Således gik jeg glip af to-tre af de planlagte interviews, og så måtte jeg ellers køre hjem og klargøre artiklerne til offentliggørelse i en fart. På én arbejdsdag havde jeg oplevet flere strabadser end nogensinde før som håndbold-reporter. Og så fortalte de i bilradioen, at mit favorit-fodboldhold havde tabt. Den slags dage kan man bare trøste sig med, at de engang bliver til sjove historier...
Nå ja, og da jeg kom hjem, havde katten brækket sig på stuegulvet.