Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

København Håndbold anker

Pressemeddelelse fra København Håndbold:

København Håndbold har besluttet at anke dommen fra Disciplinærinstansen mod Claus Mogensen.

Sagen er omtalt flere steder, så en uddybning af selve sagen synes overflødig, hvorfor København Håndbolds adm. direktør Janni Møller Thomsen har følgende kommentar til den netop afsendte anke:

– Vi modtog i fredags dommen fra Disciplinærinstansen, og efter konsultationer med vores juridiske rådgivere har vi besluttet at anke til DIF’s Appelinstans, da dommen med henvisning til DHF’s Love § 23, stk. 5 er endelig, og vi dermed ikke kan appellere til Håndboldens appelinstans, siger Janni Møller Thomsen, der forventer, at det vil give et andet udfald.
– Vi appellerer, fordi vi mener, vi har en sag, og fordi vi mener, det er vigtigt, at denne dom ikke fremadrettet skal eller kan danne præcedens for domsfældelse.

København Håndbold håber også, at der vil komme en afklaring omkring reglerne, hvorvidt de bliver lavet om eller ej.
– Dommene har sat en pris på, hvad det koster, når man fejlagtigt trykker på Team Time Out-knappen – i hvert fald første gang, og det må trænerne og lederne i Håndbold-Danmark så have med i deres ligning, om det i deres tilfælde kan betale sig at begå dette regelbrud. Vi vil gerne her også opfordre til, at vi kigger på reglerne, så de kan blive lavet om, for det har vi jo fundet ud af, at de kan, slutter hun med henvisning til domafsigelsens side 12. (Se hele domsafsigelsen her) 

København Håndbold er hos DIF blevet oplyst, at Claus Mogensens karantæne ikke suspenderes på baggrund af anken, hvorfor Claus Mogensen også sidder på tilskuerpladserne på fredag, når EH Aalborg kommer på besøg i Frederiksberg Hallerne i HTH Ligaen.

Billet til kampen findes som altid på Ticketmaster.dk

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER