Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

København Håndbold henter dansk streg hjem til Danmark

København Håndbold har sikret sig 22-årige Annika Meyer, der lige nu spiller i Bundesligaklubben Buxtehuder.
Hun har i dag skrevet under på en tre-årig kontrakt med hovedstadsklubben.

Stregspilleren har snart spillet fire sæsoner i Tyskland og har i denne sæson spillet 13 kampe og scoret 44 mål.

"Jeg har stadig en drøm om at komme på landsholdet, og jeg har en idé om, at man ikke bliver set nok, når man spiller i Tyskland - så det har også betydet noget", siger Annika Meyer til TV2 Sport.

København Håndbolds cheftræner Claus Mogensen glæder sig over, at Annika Meyer bliver en del af holdet til næste sæson:

"Annika er en meget bevægelig og dynamisk stregspiller, og sammen med en god fysik har hun en lang række gode forudsætninger som stregspiller. Et yderligere kendetegn ved hende er hendes store fighterhjerte, som ofrer sig for holdet", siger Claus Mogensen til København Håndbolds hjemmeside.

Den 22-årige stregspiller var 2012 med til at vinde U18-VM i Montenegro og set med danske øjne glæder vi os til at vi igen kan opleve hende i den danske liga, så vi også kan få et indtryk af om hun er landsholdsklar.

Annika Meyer Foto: DHF

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER