Kasper Christensen

København tog de 2 point i en tæt kamp mod Viborg

Her på Europamester vil i denne sæson af Kvindeligaen sætte mere fokus på den enkelte runde i ligaen og skrive hhv. en optakts artikel til runden samt et resume af rundens kampe. Derudover vil der i hver runde være udvalgt en til to kampe, som vi kommer til at kalde “rundens kampe” hvor vi vil gå i dybden med før kamp analysen og efter kamp analysen. 

Odense og Esbjerg med sikre sejre, mens NFH måtte indkassere deres første nederlag. Vi opsummerer 5 runde i kvindeligaen. 

Hold øje med 2. del af vores opsummering hvor vi bla. udnævner rundens taber og rundens overraskelse. 

Silkeborg-Voel - Horsens

Silkeborg-Voel fik en fortjent sejr da de hjemme slog Horsens med 25-21 og dermed nu har 6 point efter 5 kampe. Der var ellers ikke meget der tydede på en hjemmesejr da de første 30 minutter af kampen var spillet. Hjemmeholdet kom hurtigt bagud med 0-3 og det var et Horsens mandskab der virkelig kom med noget energi og aggressivitet fra kampens start, og specielt Horsens keeper Claudia Rompen gjorde det svært for hjemmeholdet og tog flere gode Silkeborg-Voel chancer, hvilket endte med en redningsprocent på hele 52% ved pausen. Det var bla. med til at hjemmeholdet havde flere perioder hvor der ingen scoringer blev sat ind og ved pausen var det gæsterne der første 9-12. Det var dog et forvandlet hjemmeholdet der kom ud til 2.halvleg og ret hurtigt fik Silkeborg-Voel udlignet med 3 scoringer i tæt og midtvejs i 2.halvleg kunne Maja Laursen bringe hjemmeholdet foran for første gang og herfra så de sig ikke tilbage. 

København Håndbold - Viborg HK

Det var 60 minutter med spændende og tæt håndbold da København hjemme tog imod Viborg HK. Bortset fra de første 3 minutter hvor hjemmeholdet hurtigt bragte sig foran 4-0, så var det en tæt affære hvor de 2 hold skiftedes til at score. Begge hold gik ind til kampen med 2 sejr og 2 nederlag, så det var for begge holds vedkommende vigtige point på spil. I slutfasen havde vi stillinger der lød på 22-22. 23-23, 24-24 og 25-25 og med 90 sekunder igen kunne hjemmeholdets Clara Skøtt sætte bolden ind til 26-25. Viborg tog hurtigt en timeout og med 1 minut havde Viborg Emilie Hovden mulighed for udligning, men Katharina Filter i København målet reddede bolden. Så var det hjemmeholdets tur til en timeout og med en scoring kunne de endegyldigt lukke kampen, men København formåede ikke at udnytte chancen og blev dømt for passivt spil og så var der lagt op til en Viborg udligning der hurtigt gik over i 7 mod 6. Men en fejlaflevering fra Tonje Enkerud ud mod en helt fri Maria Fisker på fløjen gjorde at København løb med de 2 vigtige point i en hæsblæsende og tæt kamp.   

Skanderborg Håndbold - Team Esbjerg

Det var et godt kæmpende Skanderborg mandskab der onsdag aften tog imod Team Esbjerg. Skanderborg hang godt på i hele første halvleg og kunne gå til pause blot bagud med en enkelt. Faktisk var det hjemmeholdet der i starten af kampen sad på spillet og flere gange var foran på måltavlen. Skanderborg var dygtige til hele tiden at holde godt på Esbjerg og det betød også at kampen ikke rigtig knækkede i Esbjergs retning i 1. halvleg. 2. halvleg var dog en helt anden for Team Esbjerg, der efter 20 minutter kunne bringe sig foran med 10 mål og derfra køre sejren sikkert i mål. Det var et helt andet udtryk gæsterne kom på banen med fra 2.halvlegs start, ja næsten et helt andet hold og det skabte hurtigt den føring og den styring som Esbjerg måske gerne havde set komme før. Måske sad en lang rejse fra weekendens kamp i Montenegro stadig i benene og det skulle lige rystes af. Flot kæmpet af Skanderborg, men fortjent sejr til Esbjerg der nu har 8 point efter 5 kampe. 

Randers HK - Odense Håndbold

Odense hentede endnu engang en pligtsejr i Randers da de onsdag vandt 24-32 efter en 9-16 føring ved pausen. Der var ikke de store problemer for Odense der fra start buldrede af sted og ikke gav hjemmeholdet mange chancer for at komme ind i kampen. Specielt og endnu engang har man lyst til at sige, var det Mie Højlund der gik forrest sammen med Rej og Housheer udgjorde de en stærk bagkæde og gav fra start Randers forsvaret problemer. Efter 8 minutter stod der da også 1-8 på måltavlen og man sad med en fornemmelse at det kunne gå hen og blive en rigtig grim aften for Randers der ellers i tidligere kampe har vist godt spil, men onsdag aften var klasseforskellen bare for stor. Det er efterhånden svært at få øje på hvem der skal udfordre Odense ud over Team Esbjerg der har kvaliteten til det. Odense har maksimumpoint og fører ligaen. 

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER