Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Zelia Elvira Hedemand

Københavns nye venstrefløj knæskadet

Marie Wall har pådraget sig en knæskade, som holder hende ude af den svenske mesterskabsfinale.


København Håndbold kunne i februar præsentere den svenske venstrefløj Marie Wall, som man forud for næste sæson har hentet på en treårig aftale. Men 25-årige Wall får desværre ikke den afslutning med klubben H65 Höör, som hun havde drømt om.

Under træningen forud for hvad der skulle have været hendes sidste kamp i den svenske liga, har Wall nemlig pådraget sig en knæskade. Det oplyser H65 Höör i en pressemeddelelse.

Omfanget af Walls knæskade er endnu uvist. Allerede nu står det dog klart, at hun ikke vil kunne hjælpe H65 med at forsvare mesterskabet, når de 10. maj møder IK Sävehof i SM-finalen.

Marie Wall har tidligere døjet med en korsbåndsskade, som har medført, at hun har spillet videre uden det bagerste korsbånd på det ene knæ. Om den nye skade er på samme knæ som tidligere, melder historien endnu intet om.

Wall har spillet i H65 Höör siden 2013, og har nu altså også spillet sin sidste kamp for klubben, som sidste år noget overraskende kunne kalde sig svenske mestre med en sejr på 27-25 over IK Sävehof.

[caption id="attachment_57253" align="aligncenter" width="1000"] Foto: København Håndbold[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER