Mads O. Madsen

Kristina Jørgensen: Jeg glæder mig til at blive yderligere udfordret



Team Esbjerg har forstærket sig stort frem mod den kommende sæson.

Det vestjyske mandskab kunne nemlig for nyligt offentliggøre, at de har sikret sig Kathrine Heindahl og Nora Mørk som forstærkninger fra den kommende sæson.

Kathrine Heindahl kommer her til klubben fra russisk CSKA Moskva, hvor Nora Mørk kommer til klubben fra norske Vipers Kristiansand.

Kvindeligaen bliver derfor endnu stærkere end den allerede er, hvilket vækker glæde hos Viborg HK-profilen, Kristina Jørgensen.

Hun siger følgende til JydskeVestkysten:

"Først og fremmest, synes jeg, det er sejt af Esbjerg, at de har formået at tiltrække så store profiler. Det er også mega fedt for den danske liga. Jeg glæder mig til at blive yderligere udfordret. Det betyder, at i Viborg også skal oppe os. Konkurrencen bliver endnu hårdere, og det gør, at vi hele tiden skal finde de ekstra procenter og marginaler for at følge med."

Kristina Jørgensen har kontrakt med Viborg HK indtil sommeren 2024.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER