Lærke Møller

Lærke Møller – Læs biografi og fakta om “kvindehåndboldens Michael Laudrup” 


På trods af skade efter skadet har fighteren, Lærke Møller, opnåede en del i sin håndboldkarriere. Med 40 landskampe inden hun blev 23, så karrieren lovende ud. Men med alt held imod sig stoppede Møller karrieren, da hun var 29 år. I dag ser vi hende dog stadig på skærmen som ekspert for TV2. Få hele Møllers historie her.

Fakta


Fulde navn: Lærke Winther Møller
Født: 14. januar 1989 i Aalborg
Højde: 170 cm
Vægt: 60 kg
Foretrukne hånd: Højre
Position: Playmaker
Beskæftigelse: TV2-ekspert

Lærke Møller biografi og barndom


Møller er vokset op i Aalborg med sin mor Lis og far Karsten. Håndboldkarrieren begyndt allerede da hun som 7-årig begyndte i den lokale klub HK Star. Efter et visit hos Visse IF kom turen til Aalborg DH, som også blev klubben, hvor Møller fik sin seniordebut. På dette tidspunkt var hun blot 16 år gammel, men allerede et kæmpe talent og skrev kontrakt med klubben. Hun gik derfor også på Team Danmark-linjen på Nørresundby Gymnasium, hvor hun blev student efter 4 år.

Hun var en del af Aalborg DH’s ligatrup indtil hun var 20 år, hvorefter hun skiftede til FC Midtjylland Håndbold. En meget ambitiøs klub, som også lå med helt i toppen. Her spillede Møller og holdet med i Champions League og nåede at vinde to Danmarksmesterskaber. Hun nåede ovenikøbet at blive kåret til årets kvindelige håndboldspiller i den danske liga. Møller tog desuden også en 2-årig uddannelse som markedsføringsøkonom.

Efter 5 år i det midtjyske kom turen til TTH Holstebro, som hun tørnede ud for i 2 sæsoner. Her ville Møller også læse ved siden af, og hun startede derfor på professionsbacheloruddannelsen Sports Management, som er en 1,5-årig overbygning til hendes kandidat. Det var dog for hårdt for hende, og Møller endte med at droppe ud efter 4 måneder. Efter et år i klubben fik hun dog mod til at læse igen, og fik uddannet sig som både fitnessinstruktør og kostvejleder.

Karrieren stoppede efter 2 sæsoner i Team Esbjerg, da Møller var 29 år – uden at hun endnu havde spillet en kamp for den vestjyske klub. Kroppen kunne simpelt hen ikke holde til mere, og da genoptræningen efter den seneste knæskade ikke gik som den skulle, besluttede Møller sammen med Team Esbjerg, at det var slut for nu. Møller begyndte i stedet for på en bachelor i Ernæring og sundhed, som hun stadig er i gang med.

Da den aktive karriere sluttede i 2018, blev Møller i steget ekspert på TV2 og TV2 Sport. Hun har her været med til både EM og VM for kvinder, hvor hun har analyseret og videreformidlet spillets gang for seerne. 

Lærke Møller landsholdskarriere


Møller fik debut på det danske A-landshold i 2007, da hun var blot 18 år gammel. Hun kom med til sin første slutrunde i 2008, hvor hun var både topscorer og en bærende spiller til EM i Makedonien. Hun blev dengang kaldt for kvindehåndboldens Michael Laudrup. Hun var også udtaget til VM i 2009, men blev skadet dagen inden turneringen startede.

Efter flere skader kæmpede Møller sig med til EM i 2010, hvor Danmark fik en flot 4. plads. Selvom Møller var med i truppen til VM i 2011, måtte hun melde afbud, da hun havde fået en overbelastningsskade i skulderen oven på en lang håndboldpause grundet en knæskade. Hun var igen med til en slutrunde i 2014, som dog blot var som erstatning for en skadet Lotte Grigel. Det blev også kun til en enkelt kamp.

I alt nåede Møller at spille 51 landskampe og score 139 mål. Hun nåede dog at spille hele 44 af kampene, da hun var under 23 år, da der herefter fulgte en meget lang periode af skader, som også endte med at ende hendes karriere forholdsvis tidligt.

Lærke Møller skader


En stor del af Møllers karriere har som tidligere nævnt været hårdt præget af skader og har været under kniven adskillige gange. Hun missede VM i 2009 grundet en overrevet akillessene, VM i 2011 grundet en overbelastningsskade i skulderen oven på en lang knæskadet og har haft et utal af andre skader herunder brækkede fingre og skulder. Til sidst var det en korsbåndsskade, der endte med at gøre en ende på håndboldspillerens karriere. Et skadesforløb, der både indebar en operation for en bruskskade og andre komplikationer undervejs. 

Lærke Møller privatliv


I 2011 mødte Møller fodboldspilleren Thomas Enevoldsen, som også er født og opvokset i Aalborg. Dette udviklede sig til en sommerromance og parret blev senere kærester. I dag er de forældre til datteren Cali, som blev født i sommeren 2010, og Arnoldsen er blevet lånt ud til Hobro IK fra hans amerikanske klub Indy Eleven, så han kan være tæt på familien. Parret har ellers levet i et langdistanceforhold helt fra starten af, hvor Arnoldsen spillede i Holland. Han spillede dog i Danmark fra 2014-2017 inden han igen drog på et udenlandseventyr.

Lærke har tidligere været kærester med Brian Sørensen, som blandt andet bar hende ud af hallen og tog med hende hjem fra Kina, da hun i 2011 netop missede VM grundet en skade.

Man kan følge Lærke Møller på hendes Instagram.

Mest læste nyheder om Lærke Møller


Lærke Møller fortæller om sit skadesforløb
Lærke Møller tvinges til at stoppe sin håndboldkarriere
Lærke Møller efter drama: Det giver stor moral
Lærke Møller slår fast: Vi sparer ikke til Champions League
Trine Nielsen stopper som ekspert under slutrunder

Andre portrætter


Morten Olsen
Mathias Gidsel
Trine Nielsen
Mikkel Hansen
Anette Hoffmann
Anja Andersen

Lærke Møller - Video


Se sammenklip af nogle af Lærke Møllers fantastiske aktioner under EM i 2010

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER