Zelia Elvira Hedemand

Landsholdskeeper træner med Vipers Kristiansand

Den kinesiske målvogter Yang Yurou har netop været på træningslejr i Danmark med de norske mestre.


Siden Katrine Lunde blev korsbåndsskadet, har hendes hold, Vipers Kristiansand, ledt med lys og lygte efter en afløser, der kan supplere Andrea Austmo Pedersen i de norske mestres mål.

Det virkede umiddelbart som om, de havde Lundes erstatning i det hollandske stortalent, Larissa Schutrups, men under de netop overståede træningskampe mod danske Silkeborg-Voel KFUM og Odense Håndbold, var det med den kinesiske landsholdskeeper Yang Yurou i målet.

Vipers-træner Ole Gustav Gjekstad fortæller til norske Aftenposten, at de blev opmærksomme på Yurou under træningsturneringen Skærgårdslegene, hvor det kinesiske landshold deltog.

Og den 23-årige keeper gjorde det også fint under besøget i Danmark, hvor det blev til en sejr på 32-26 over Silkeborg-Voel, og om end de tabte til Odense, formåede Yurou bl.a. at tage Nathalie Hagman's straffekast i anden halvleg.

Yang Yurou er i øjeblikket på kontrakt i den kinesiske klub Anhui Sports Centre. Hun var med i den kinesiske trup ved både VM i 2015 og i 2017.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER