Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Lars Frederiksen forlænger aftalen med Horsens Håndbold Elite

Ligaholdet fra Horsens Håndbold Elite har forlænget aftalen med cheftræneren.

Lars Frederiksen har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse med håndboldklubben Horsens Håndbold Elite. Siden december måned 2019 har han stået i spidsen for det østjyske mandskab, da han overtog tøjlerne fra Henrik Okkerstrøm.

Nu har 50-årige Lars Frederiksen forlænget sin aftale så den gælder frem til sommeren 2024.

"Min første overvejelse var, om det var en klub, jeg kunne se mig selv i flere år, og mit svar var ja. Lone og Jørgen Møller og Lise og Henning Jørgensen, der styrer klubben, har også sagt ja til at være med på rejsen, og det var afgørende for mig", siger Lars Frederiksen til Horsens Folkeblad.

Lars Frederiksen har tidligere stået i spidsen for ligaholdene KIF Vejen fra 2006 til 2011 og i Team Esbjerg fra 2011 til 2017. Han har ligeledes været cheftræner for herreholdet KIF Kolding.

Lars Frederiksen og resten af mandskabet fra Horsens Håndbold Elite har i indeværende sæson ligger i øjeblikket på 13. pladsen i Bambusa Kvindeligaen med seks point efter de første 13. spillerunder. Holdets næste chance for point er den 30. december, når de på udebane krydser klinger med Aarhus United.

Se stillingen i Bambusa Kvindeligaen herunder:

[wpdatatable id=6 table_view=regular]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER