Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Lars Frederiksen viste taktisk snilde

Ligadamerne fra Horsens Håndbold Elite kunne fredag aften sætte to point på kontoen efter en overraskende sejr i HTH Ligaen.


På udenane i JYSK Arena krydsede Lars Frederiksens tropper klinger med Silkeborg-Voel Håndbold, og her var det de østjyske gæster, som løb med sejren efter 60 minutters spil.

Horsens Håndbold Elite vandt opgøret med 20-22 efter at have været foran med 9-12 ved pausen.

Se kampen i tal herunder:

Silkeborg-Voel: Helene Kindberg 4, Mathilde Sørensen 3, Louise Ellebæk 3, Hege Wahlquist 3, Rikke Iversen 2, Lea Hansen 2, Jane Mejkvang 1, Jane Schumacher 1, Mathilde Kristensen 1.

Horsens: Melissa Petren 7, Frederikke Gulmark 6, Charlotte Bisser 2, Mette Lssen 2, Emily Baunsgaard 1, Märta Hedenquist 1, Camilla Madsen 1, Ricka Gindrup 1, Daniela Gustin 1.

"Jeg så flere af Silkeborgs kampe og fandt frem til, hvordan vi skulle stoppe hver enkelt spiller. Vi brugte lange angreb til at frustrere Silkeborg, så de også var frustrerede, når de kom i angreb. Melissa Petrén og Frederikke Gulmark trak læsset i angrebet, men alle spillerne var gode til at holde taktikken. Vi brugte midler, som andre kunne lære af, og det var årsagen til, at vi skabte et resultat, som vi ikke kunne forvente, da vi tog hjemmefra.", siger Lars Frederiksen til Horsens Folkeblad.

Sejren var Horsens Håndbold Elites tredje i indeværende sæson og deres anden i træk og med de to point rykker østjyderne op på 12. pladsen i tabellen.

Se den samlede stilling HER

Onsdag aften skal Horsens Håndbold Elite i aktion igen, når de på hjemmebane byder København Håndbold op til dans.

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER