Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Leon Henriksen skal fremover udvikle Silkeborg-Voels U18 piger

Pressemeddelelse fra Silkeborg-Voel KFUM:

Det er med stor glæde, at Silkeborg-Voel kan offentliggøre, at ligaholdets nuværende assistenttræner Leon Henriksen fra den kommende sæson skal styrke U18 holdet.

Lige nu er han assistenttræner for Silkeborg-Voels ligakvinder, men fra den kommende sæson vil Leon Henriksen i stedet træne og udvikle klubbens U18 piger. Det vækker stor glæde hos adm. direktør Mikael Bak, at det netop er Leon Henriksen, der påtager sig det ansvar.

- Vi vægter kontinuitet rigtig højt og har derfor ledt efter en, som vi ved kan fortsætte de projekter, vi satte i gang i sidste sæson. Vi kender Leon rigtig godt og har et godt samarbejde, så jeg er ikke i tvivl om, at han er den helt rigtige mand til opgaven, siger Mikael Bak.

Leon Henriksen har været en del af Silkeborg-Voel i mange år, hvor han blandt andet har været talentchef og i de sidste to sæsoner assistenttræner for ligakvinderne. Nu glæder han sig til at bruge sine erfaringer til at udvikle U18 pigerne til kommende ligaspillere.

- Jeg glæder mig helt vildt til at arbejde med de unge talenter og fortsætte den talentsatsning på U18 holdet, som allerede har båret frugt i år. Min opgave bliver at bygge på og gøre talentarbejdet endnu bedre, så vi fremover får endnu flere af vores unge talenter på ligaholdet. Derudover tror jeg, at det er en fordel, at jeg har haft to sæsoner som assistenttræner på ligaholdet, fordi jeg på den måde ved, hvad det kræver at blive ligaspiller, siger Leon Henriksen.

[caption id="attachment_61060" align="alignnone" width="504"] Assistenttræner Leon Henriksen, Silkeborg-Voel. Kamp i Primo Tours Ligaen 2016-2017 mellem Silkeborg-Voel KFUM og Randers HK i Jysk Arena, Silkeborg, Danmark, den 16.11.2016. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER