Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Kasper Christensen

Lørdagens lokalopgør i damehåndboldligaen

Der er et vaskeægte lokalopgør på programmet i kvindernes Bambusa liga denne lørdag når Randers HK hjemme tager imod Viborg HK. Viborg HK spiller for at holde sig inde i varmen omkring at slutte bedre end top 3, mens Randers HK med det yderste af neglene kæmper for en plads i slutspillet. 

Selvom der er stor forskel på de 2 holds placering i Bambusa ligaen, så venter der en spændende kamp når Randers HK hjemme i Arena Randers tager imod rivalerne fra Viborg HK. Randers indtager pt. en plads som nummer 11 i ligaen og Viborg HK er placeret på 2.pladsen. 23 point adskiller de 2 hold og der er ingen tvivl om at Viborg mandskabet er bedre på kvaliteten og bredden. Men når det så er sagt så har disse lokalbrag en helt speciel nerve og intensitet og det tror jeg også kommer til udtryk i starten af kampen i dag.

Det har generelt set været en lidt svingende sæson for Randers HK og jeg synes jo egentlig at de har mere kvalitet i truppen til at ligge på en pt. 11.plads i ligaen. Jeg vil egentlig sige at det er en smule overraskende at Holstebro og Ajax pt. ligger over dem i tabellen. Det er ikke mange point der adskiller dem, men jeg havde egentlig forventet at Randers HK var mere med inde i slutsspilskampen på nuværende tidspunkt af sæsonen end jeg synes de er. De har sat dem selv i en svær position med kun 3 kampe tilbage af ligaen inden dagens kamp. De har lige nu 3 point op til Aarhus United på 8.pladsen. Den sidste plads der giver en billet til slutspillet. Randers HK møder Viborg, Skanderborg og Esbjerg i deres 3 sidste kampe og derfor skal der vel næsten 2 point på kontoen i dag hvis de skal gøre sig forhåbninger om at indhente de 3 point. Derudover skal de håbe på at Aarhus smider point i deres sidste kampe ligesom Holstebro og Ajax også skal. Det ser meget svært ud for Randers HK at nå slutspillet, men de skal 100% gå efter det og det vil en sejr i dag mod Viborg hjælpe på.

Viborg HK er ligeledes presset til 2 point i dag hvis ikke Odense Håndbold skal løbe fra dem i kampen om 1.pladsen. Den kamp ligner dog tabt for Viborg HK og de skal håbe på som minimum en 2.plads. Det kræver en sejr idag da vi må formode at Team Esbjerg vinder deres kamp mod Vendsyssel Håndbold i dag. Viborg og Team Esbjerg har begge 40 point inden dagens kampe.

Viborg HK er inde i en god stime med 4 sejr i deres seneste 4 kampe, men derfor tager cheftræner Jakob Vestergaard det ikke for givet at dagens kamp bliver en “walk-over”. Han påpeger især Randers HK’s Mai Kragballe der er inde i en god stime og så skal de sætte deres lid til at de igen kan få en solid defensiv op at stå. Viborg HK har tidligere vist at de kan levere en skarp defensiv krydret med gode keeper præstationer. Når de gør det er Viborg en af ligaens bedste på kontraspillet og kan få nemme scoringer der. Den del af spillet skal Randers HK forsøge at pille ud og se om de kan få afviklet kampen på deres præmisser i stedet. Det gør de bl.a. ved at være skarpe på deres angrebsspil og effektive i afslutningerne så de ikke giver Viborg mulighed for at løbe. Samtidig skal de spille med et minimum antal fejl i angrebet.

Randers kommer med 2 sejr i bagagen der har givet fornyet selvtillid til truppen og troen på en god præstation i dag er til stede. Cheftræner Niels Agesen må fortsat undvære Julie Pontoppidan og Camilla Degn til dagens kamp, men i de seneste 2 kampe har andre vist at de kan byde ind og specielt venstre back Kristin Thorleifsdóttir har vist flot spil og er også nummer 3 på topscorerlisten i Bambusa ligaen. Selvom det blev til et ordentlig nederlag på hele 41-23 i den omvendte kamp tilbage i november måned så tror holdet på at de har rykket sig siden og kan presse gæsterne mere end de kunne sidst.

Set over 60 minutter skal Viborg HK kunne køre en sejr hjem med den kvalitet og bredde truppen har, men jeg vil ikke bliver overrasket hvis kampen lige skal sætte sig og hjemmeholdet kan presse gæsterne i løbet af de første 20 minutter. Herefter forventer jeg egentlig Viborg HK sikkert kører sejren hjem og derfor ser jeg også dem som klare favoritter i dagens lokalbrag.

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER