Esben

Louise Jørgensen forlænger med Vendsyssel Håndbold

Pressemeddelse:

Louise Jørgensen har været i klubben siden juli 2011, og vi er i fællesskab kommet frem til en 1-årig forlængelse af hendes nuværende kontrakt.

Vi er rigtig glade for at være nået til enighed med Louise om en kontraktforlængelse. Louise er en lokal pige, der har sin håndboldopvækst i F.f.I, og vi er glade for, at hun efter en afstikker til Holstebro valgte at komme tilbage til klubben, og bidrage til at bringe Vendsyssel Håndbold fremad.

Louise er en allround spiller, der formår at spille flere forskellige pladser på banen. Hun kan dække flere positioner i bagkæden og er derudover en dygtig stregspiller. Louise er udover hendes kvaliteter på banen også en vigtig del af truppen uden for banen, hvor hun er et socialt samlingspunkt, og hun er desuden meget vellidt af alle omkring klubben.

Louises træningsmentalitet på banen, landevejen og i træningscenteret er imponerende. Hun er en atlet af format, der er villig til at investere, hvad der kræves for at udvikle sig både personligt og sportsligt.

Louise udtaler:

”Jeg er glad for at spille i Vendsyssel Håndbold, hvor jeg føler mig hjemme. Jeg har behov for trygge rammer for at yde mit maksimale rent sportsligt, og vi har det rigtigt godt sammen i truppen. Vi er alle sammen fast besluttet på, at vi fællesskab skal bringe Vendsyssel Håndbold fremad, og det kommer vi kun ved at stå sammen og bakke op om hinanden. Jeg er meget tilfreds med at forlænge min kontrakt med klubben for endnu en sæson. Det har været dejligt, at komme hjem igen og være med til dette spændende projekt, og ikke mindst mærke den fantastiske opbakning, som folk i Vendsyssel giver os piger.”

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER