Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Markus Olsson: Hele holdet performede

Fra Skjern Håndbold:

Markus Olsson pløkkede løs i storsejren over de norske mestre fra Elverum, men den ydmyge svensker var hurtig til at kaste succesen videre i andres hænder.

Det er efterhånden blevet ren rutine for Skjerns med længder største fan, Jørgen Rahbek: At tonse ind i favnen på fjorten svedige fuldvoksne mænd, når haluret passerer de 60 minutter, og sejrssangen står døren.

Skjern-mandskabet har nemlig ikke tabt én eneste kamp i Skjern Bank Arena i denne sæson, og søndag aften hev vestjyderne sejr nummer otte hjem i træk på Ranunkelvej.

Én af forklaringerne på vestjydernes imponerende hjemmebanestatistik og Markus Olssons kontinuerligt gode præstationer, skal ifølge Olsson tilskrives landsmanden Jesper Konradsson.

- Han formår gang på gang at åbne forsvaret op, og spille mig i gode situationer, hvor forsvaret er trykket i bund. Men i dag var det hele holdet, som performede, siger Markus Olsson, der fremhæver "Skjern-konceptet", som en del af den øjeblikkelige succes.

- Der har været en tendens i denne sæson til, at vi har holdt os enormt godt til vores koncept. En plan, hvor vi spiller tålmodigt og udnytter hinandens kompentencer. Eksempelvis med udgangspunkt i Jesper Konradssons duelspil, som kan åbne ethvert forsvar op, og Kasper Søndergaards brud på backen.

- Og så skal en stor del af vores sejrsstime tilskrives vores målmandspar, som står eminent i øjeblikket, siger Markus Olsson.

[caption id="attachment_53818" align="alignnone" width="500"] Foto: Skjern Håndbold[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER