Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Martin Albertsen bliver en profil fattigere til det kommende EM

Det schweiziske kvindelandshold har på fornem vis tilspillet sig en plads til den kommende EM-slutrunde i Montenegro, Slovenien og Nordmakedonien.

Martin Albertsens tropper er her havnet i gruppe A, hvor der venter modstand fra Kroatien, Ungarn og de forsvarende europa- og verdensmestre fra Norge.

Schweizerne må desværre se bort fra bagspilleren Pascale Wyder, som har meddelt, at hun stopper på landsholdet med øjeblikkelig virkning.

Den 27-årige playmaker, som til daglig tørner ud for Bundesligaklubben Frisch Auf Göppingen, har optrådt 43 gange for det schweiziske landshold, hvor det er blevet til 39 fuldtræffere.

”Jeg vil gerne takke alle involverede på landsholdet, som har gjort store oplevelser og værdifulde oplevelser mulige for mig. Jeg ønsker holdet alt det bedste og held og lykke med det kommende EM!", siger Pascale Wyder til det schweiziske håndbold forbund.

Martin Albertsen og co. indleder EM-forberedelserne i denne uge, hvor de deltager i Golden League på dansk grund.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER