Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Martin Albertsen om de tre danskere i SG Bietigheim

Vi har på europamester.dk fået lov til at få et eksklusivt interview med den 42-årige Martin Fruelund Albertsen, som til daglig er træner for den tyske klub SG Bietigheim.

Du har en del danskere i klubben og vi vil jo gerne prøve at påvirke dig til at bruge dem endnu mere :) - Kan du give os en kort status på dem og deres udvikling, en efter en?
Jeg synes for det første, at det er rigtig skønt, at I følger og støtter op om de danske spillere i SG Bietigheim og alle tre har gode roller på vores hold :)

Stine Baun Eriksen er kommet til det sydtyske fra Hornbæk SF i den danske 2. Division og har som den unge spiller der for første gang er taget på en lang rejse langt hjemmefra udviklet sig mentalt på og uden for banen, helt generelt fysisk og spillemæssigt til en spiller på liganiveau. Med hop - og stående skud som de klare spidskompetencer i kontra - og angrebsspillet, plus at Stine nu er en stabil 3´er forsvarspiller.

Mille Hundahl har udviklet sig til en meget stabil fløjspiller, der ikke gør tingene sværere end de er i spillets faser og fysisk kan matche de bedste. Mille er desuden en gudsbenådet fighter og lige nu en af de allerbedste forsvars - og kontraspillere i den tyske liga. Angrebsmæssigt har hendes skudrepertoire udviklet sig meget igennem de seneste par sæsoner og hun nyder godt af en god fysik og timing på skuddene fra fløjpositionen.

Mia Biltoft er efter kort tid faldet rigtig godt til på holdet. Forsvarskvaliteterne på 2´er og 3´er positionerne er stadig på et højt niveau og så er Mias fysiske styrke i rivende udvikling og hun udnytter dette mere og mere. Hendes hurtighed i kontraspillet er stadig i top og på den etablerede stregposition arbejder hun hårdt med udviklingen af spilforståelsen i samspillet og alle de vurderingssituationer der ligger i angrebsspillet.

Generelt vokser alle tre dagligt i det gode professionelle træningsmiljø der findes her i SG Bietigheim. Med de mange gode spillere vi har i truppen kan vi opretholde kamplignende træninger og så får spillerne lov til at bruge sig selv fysisk i Bundesligaen og de europæiske kampe. Vores team omkring holdet ved bl.a. fysisktræner/ass. coach, Felix Bauer og mentaltræner/ass. coach, Theis Husfeldt sørger på bedste måde for at spillerne er toptunede.


Den tyske Bundesliga ser rigtigt stærk ud i år, med jer som knebne favoritter - Hvordan ser du ligaen?
Bundesligaen er stærkere end nogensinde før med stærke hold der på alle gode dage kan vinde over alle i Bundesligaen og gøre det godt i Europa - Et pt. midterhold som Oldenburg sender fx franske Fleury HB hjem med minus 7 mål i EHF CUP. Desuden har Bundesligaen en top af hold som Thüringer HC (CL), HC Leipzig (CL), TuS Metzingen (EHF CUP) og SG Bietigheim (EHF CUP), men hvor mesterskabet i sidste ende ender bliver meget spændende og vi vil da gøre alt for at tilføre klubben sit første mesterskab - Klubbens målsætning er top 3. Her spiller man ikke med slutspil, så det hold med flest point efter sidste kamp 20. Maj 2017, kan kalde sig tyske mestre. Derfor handler det utrolig meget om stabilitet og holde flest mulige skadesfri. Sidste sæson var vi to point fra at blive tyske mestre.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER