Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Mads O. Madsen

Martin Ritto er færdig som assistenttræner i SønderjyskE efter fire måneder

Pressemeddelelse fra SønderjyskE:

SønderjyskE Damehåndbold og assistenttræner Martin Ritto stopper samarbejdet.

Martin Ritto blev tilknyttet som assistenttræner i SønderjyskE Damehåndbold før denne sæson, men efter fire måneders samarbejde går parterne nu hver til sit.

– Vi havde selvfølgelig håbet på et længere forløb med Martin Ritto, da vi hentede ham til klubben, men tingene forløb desværre ikke, som vi havde planlagt. Derfor har vi valgt at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning, så vi kan sætte en streg i sandet, og begge parter kan komme hurtigt videre.

– Nogle gange går tingene ikke helt, som vi har forventet, og vi må også tage vores del af ansvaret for, at det ikke gik, som vi havde håbet på. Vi takker Martin Ritto for den indsats, han har lagt i klubben og ønsker ham alt godt fremover, siger sportschef Olivera Kecman.

Martin Ritto kalder opholdet i SønderjyskE Damehåndbold for ”lærerigt”.

– Det har været spændende at være en del af projektet, og jeg ønsker klubben held og lykke fremover. Jeg har lært meget i de fire måneder, jeg har været med ombord, og de erfaringer tager jeg med mig videre i trænerkarrieren, siger Martin Ritto.

Efter afskeden i SønderjyskE Damehåndbold fortsætter Ritto sit talentarbejde og virke i Rødekro IF og Elite Aabenraa i Aabenraa Kommune.

SønderjyskE Damehåndbold vil nu være på udkig efter en ny assistenttræner.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER