Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Mathias Gidsels Instagram stikker helt af: Fra 2.700 til 50.000 på tre uger

For én måned siden var der ikke mange, der vidste, hvem 21-årige Mathias Gidsel var. Det gør alle nu.

GOG-spilleren er gået fra at være mere eller mindre ukendt til at være ikke bare landskendt men i allerhøjeste grad verdenskendt.

Under VM har Mathias Gidsel slået sit navn noget så gevaldigt fast i håndbold-håndbogen over fremtidens stjerner.

Læs også: Mathias Gidsel anede ikke, han var på All-star-holdet: -Jeg bliver rørt

Det har ikke bare været inde på håndboldbanen, at de mange millioner af tv-seere verden rundt har fulgt med i Mathias Gidsels vanvittige optrædener.

Han er også blevet tjekket gevaldigt ud på det sociale medie Instagram, hvor Mathias Gidsel inden VM havde lidt over 2500 følgere.

[caption id="attachment_165403" align="alignnone" width="300"] Her står han så, i sin bare 11. landskamp med VM-guld om halsen. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos[/caption]

Mandag morgen den 1. februar, her knap tre uger senere, er det tal steget til sindssyge 50.700.

Læs også: -Jeg tager gerne hele æren for Mathias Gidsels storspil, joker Morten Olsen

Det sætter pludselig noget af et pres på den unge komet, der har én besked til sine nu mange følgere:

-Nu går jeg ikke så meget op i min Instagram. Det tror jeg også, du kan se på min profil, haha. Der er ikke så meget spændende at hente, siger Mathias Gidsel efter søndagens guldtriumf.

-Men jeg skal nok gøre den lidt mere spændende, så der ikke er 40.000, der keder sig. Det er helt vildt med al den opmærksomhed. Det er gået vildt stærkt. Det har været positivt det meste.

-Lad os håbe at det kan forblive positivt. Jeg har læst om de negative kommentarer fra de andre på holdet, siger Gidsel.

Læs også: Vanvittigt store ord: -Jeg stod ikke her uden Morten Olsen, siger dansk landsholdsstjerne

[caption id="attachment_164711" align="alignnone" width="300"] Gidsel har slået sit navn fast i hele verden. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos[/caption]

Søndag aften stod den på massiv fejring af det andet VM-guld i historien og så endda i træk.

Mathias Gidsel er dog ikke i tvivl om, hvad han som det første skal gøre, når han kommer hjem i løbet af mandagen.

-Det har været et eventyr, der heldigvis endte lykkeligt. Jeg skal hjem i min lejlighed, låse mig inde og spille playstation, slutter han med et kæmpestort guldsmil på læben.

Læs også: Mikkel Hansen kommer hjem fem kilo lettere og som VMs bedste spiller: -Jeg var i tvivl om jeg overhovedet ville med

Der er dog stadig en smule vej op til landsholdet helt store højdespringer, Mikkel Hansen, der i skrivende stund har … 229.000 følgere.

Mathias Gidsel blev Danmark næstmest scorende ved VM med 39 mål på 49 forsøg. Også her fører Mikkel Hansen med sine 48 mål.

[caption id="attachment_165252" align="alignnone" width="300"] Den unge bagspiller har brudt igennem ethvert forsvar ved VM. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos[/caption]

Begge spillere fandt vej til IHF officielle All Star-hold, hvor Hansen også kunne bryste sig af titlen som turneringen MVP, mest værdifulde spiller.

Læs også: To danske navne på VM's All Star-hold

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER