Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mathias Madsen forventer to point af sit mandskab

Vicemestrene fra Herning-Ikast Håndbold kan her til aften sikre deres femte ligasejr på stribe.

På hjemmebane i hulen i Ikast tørner det midtjyske mandskab sammen med Aarhus United, og HIH-træneren forventer, at han efter opgøret kan sætte to point på kontoen.

"Det er vigtigt, at vi kan fortsætte det gode spil, vi har leveret på hjemmebane i de første kampe, men vigtigst af alt er det, at vi tager de to point. Vi vil gerne fortsætte formen resultatmæssigt, og kravet er en sejr mod Aarhus", siger Mathias Madsen til klubbens hjemmeside forud for aftenens opgør.

Hvis man ser på statistikkerne, så taler de også for en sejr til Herning-Ikast Håndbold. Aarhus United har gæstet IBF Arena tre gange tidligere, og samtlige gange er det blevet til storsejre til midtjyderne.

Om Herning-Ikast Håndbold kan forværre århusianernes statistik får vi at se i aften, når de to mandskaber støder sammen i HTH Ligaens 8. spillerunde. Kampen fløjtes i gang klokken 19.30 i IBF Arena.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER