Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mathias Porsholdt: Forkert omklædningsrum og fightervilje

Fra TTH Holstebro:

Mathias Porsholdt har skiftet Lemvig-Thyborøn ud med TTH Holstebro. Stregspilleren glæder sig til at prøve sig af i toppen af ligaen - og ikke mindst i Gråkjær Arena.

Han er ikke helt ukendt i Gråkjær Arena.

Som tidligere Lemvig-Thyborøn-spiller har Mathias Porsholdt allerede brugt utallige træningstimer i arenaen. Alligevel skulle den 23-årig stregspiller lige vænne sig til at gå i TTH-omklædningen, da han midt i juli havde første arbejdsdag:

- Jeg var nærmest på vej ind i Lemvigs omklædningsrum første træningsdag, griner Porsholdt, der trods alt er glad for at ”gå forkert”. Han ser nemlig skiftet til TTH som et step op i sin karriere:

- Det her er noget, man har glædet sig til, siden man var helt ung. Jeg husker, hvordan jeg første gang trådte ind i Gråkjær Arena til en slutspilskamp som førsteårs senior i Ribe-Esbjerg. Wow det var fedt! Nu er det så mig, der skal spille derinde, udtaler stregspilleren.

 

Før Aalborg: Hårdt spil er vejen frem
Med sig til TTH har Porsholdt et stort udviklingspotentiale og et godt fighterhjerte:

- Jeg er en hård spiller, og jeg kæmper for hver bold. Jeg fighter alt hvad jeg kan. Hver gang.

Fight og vilje skal også findes frem når Aalborg Håndbold gæster Gråkjær Arena i en træningskamp i morgen (idag red.), den 6. august:

- Vi skal bruge Aalborg-kampen til at rejse os igen efter en knap så god kamp mod Ribe-Esbjerg i sidste uge. Det handler om at spille lidt hårdere og vise, at vi mener det. Derfor er Aalborg den perfekte modstander, da fysik og godt sammenspil er et must mod sådan et godt mandskab, afslutter stregspilleren.

Der er få billetter tilbage til træningskampen mod Aalborg Håndbold, så skynd dig at sikre din (gratis) billet til opgøret på vores billetside eller ved at klikke her.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER