Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Med eller uden Mia Rej: -Respekten er lige stor for København, understreger Mette Tranborg

København Håndbold med eller uden Mia Rej på holdkortet aftvinger lige stor respekt, forklarer Team Esbjerg-flækker Mette Tranborg, der nu skal have øje for lidt flere spillere.

I godt og vel syv år var Mia Rej synonym med København Håndbold: Det var hende, der var ledestjernen, den altoverskyggende drivkraft, målsluger og en evig kilde til uro for enhver modstander. Men nu er hun væk.

I aften møder de dobbeltforsvarende danske Team Esbjerg-mestre københavnerholdet uden Mia Rej for første gang i mange, mange år. Men det ændrer ikke på Tranborgs syn på København Håndbold:

[caption id="attachment_131857" align="alignnone" width="300"] Mia Rej blev mellem jul og nytår Odense-spiller. Foto: Erik Laursen[/caption]

-Vi har stadig stor respekt. Jeg synes ikke, man kan snakke om, at vi ikke mister respekt for København uden Mia Rej. De har mistet kvalitet, men der er stadig mange dygtige spillere, siger Mette Tranborg til Europamester.dk og uddyber:

-Da Rej spillede, var det oftest hende, der afgjorde kampene og tog beslutningerne. Nu ligger ansvaret fordelt på flere skuldre, og det betyder, at man skal forberede sig på, at det kan komme fra spillere. Vi skal ikke udelukkende bruge energi på én spiller.

Læs også: Efter 15-målslussing: -Vi er nødt til at have tro på tingene, understreger KBH-profil inden mestermøde

-I perioden efter hun er flyttet, så synes jeg faktisk, at København har gjort det rigtig fint ud fra den situation de står i med at have mistet sin allervigtigste spiller, siger hun.

For en uge siden klaskede Viborg det Mia Rej-løse hold med 15 kasser. Men det er langt fra ens betydende med, at Team Esbjerg denne mandag aften på Frederiksberg gør det samme, mener Tranborg:

-Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind. Men jeg synes, vi er et bedre hold end København. Det skal vi bevise. Det bliver en svær opgave, og vi har bøvlet med ikke at være klar fra start på det sidste.

[caption id="attachment_134295" align="alignnone" width="300"] Det kræver fuld koncentration i aften, siger Tranborg. Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

-Det handler helt vildt meget om vores indstilling og optakt til kampen. Det er en lang tur en mandag aften i København, men det skal ikke på nogen måde være en undskyldning. Både kollektivt og individuelt skal vi få brugt vores energi, så vi er klar fra start.

-I løbet af opvarmningen skal vi få gearet os op, så vi er klar fra start. Vi skal køre fuldt på i alle dueller, i forsvaret og angrebet fra start, så vi kommer godt i gang og får skabt en intensitet ind i kampen fra start, slutter hun.

Team Esbjerg kan spille sig op på andenpladsen i tabellen, hvis det bliver til en sejr i aften over København Håndbold.

Kampstart klokken 20.00 på Frederiksberg.

[caption id="attachment_124213" align="alignnone" width="300"] Kamppladsen hedder Frederiksberg i aften. Foto: Dan Eugen Nielsen, København Håndbold[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER