Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mia Rej: Det var en helt fantastisk hold-sejr

Ligamandskabet fra København Håndbold havde ryggen mod muren, da de spillede returopgør mod tyske Metzingen i EHF Cuppens anden kvalifikationsrunde.

Hovedstadsholdet havde tabt det første opgør i Tyskland med 30-22, og var derfor tvunget til at levere noget helt vildt på hjemmebane - og dert var lige hvad de gjorde.

Efter en helt forrygende indsats lykkedes det københavnerne at sikre sig videre avancement efter en storsejr på 34-23 (19-11).

Mia Rej blev topscorer med hele 10 mål, og hun var naturligvis meget glad efter opgøret. Hun siger følgende til klubbens hjemmeside:

"Det var en utrolig dejlig sejr. Vi startede stærkt ud, og til forskel fra kampen i Tyskland forsatte vi med at holde os til planen og udnyttede deres svage punkter. Selv om det var på vippen hele anden halvleg, så formåede vi at holde hovedet koldt og vinde tilstrækkeligt stort. Det var en helt fantastisk hold-sejr og en helt fantastisk opbakning"

Idag klokken 11.00 finder København Håndbold ud af, hvem de møder i tredje- og sidste kvalifikationsrunde i kampen om en plads i det europæiske gruppespil.

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER