Mads O. Madsen

Michael V. Knudsen: Der skal være en ærgerrighed for at vinde

Bjerringbro-Silkeborg var i den forgangne sæson med helt fremme i Herreligaen. Det blev her til DM-sølv, da de tabte den 3. og altafgørende DM-finale mod Aalborg Håndbold.

Den nye sæson kan nu skimtes ude i horisonten, hvor klubberne er i gang med den hårde træning frem mod den nye sæson.

Det gør sig også gældende hos Bjerringbro-Silkeborg, hvor de har haft stor udskiftning i truppen.

Læs også: Det store transferoverblik: Herreligaen 2021-2022

Sportsansvarlig i klubben, Michael V. Knudsen, har da også et klart mål, når nye som gamle spillere træder ind i Jysk Arena.

Han siger følgende til Midtjyllands Avis:

"Når man som spiller i BSH går ind i Jysk Arena, skal det skinne igennem, at man er villig til at tilsidesætte alt. Man skal være klar til blod på knæene, et blåt øje og måske endda en brækket næse. Der skal være en ærgerrighed for at vinde. Man skal gå til stålet i en kamparena. Gør man ikke det, skal man ikke være her."

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER