Michael Ehrhorn

Nederlaget overskyggede Emil Jakobens vilde rekord

Emil Jakobsen er den mest scorende spiller nogensinde på en sæson i den danske liga efter mandagens kamp mod TTH, men nederlaget i bronze-duellen fyldte mere lige efter kampen.

242 fuldtræffere. Det er så mange, som GOG-profilen Emil Jakobsen har sat ind i denne sæson, og det er voldsomt imponerende. Det er tilmed rekord, for Emil Jakobsen har nu slået Robert Gunnarssons 241 mål fra 2005-sæsonen.

GOG tabte dog det andet bronzeslag i Holstebro, og serien skal derfor ud i kamp tre. Det store spørgsmål var så efterfølgende, om han ovenpå et nederlag overhovedet kunne glæde sig over rekorden?

"Næh... Joh, nu skal jeg jo heller ikke være arrogant og sige, at det ikke er fedt. Jeg er selvfølgelig megastolt over, at jeg har kunnet præstere det i den her sæson. Men rekorden bliver - lige nu - lidt overskygget af, at vi tabte. Vi tabte ikke bronzen, men det havde været fedt at lukke serien i to kampe. Jeg synes, vi havde fortjent at få bronzen i to kampe, men ikke med den indsats vi leverede her til aften," sagde Emil Jakobsen til Fyens.dk efter kampen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER