Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Rasmus Andersen

NFH holder stort presseevent i dag - forventes at præsentere to japanere

Nykøbing-Falster Håndbold afholder i dag klokken 16:45 et stort presseevent, hvor man vil løfte sløret for fremtidens NFH-trup samt andre spændende tiltag.

Presseeventet kommer til at foregå i Power Arena i Nykøbing, altså klubbens hjemmebane.

Det er højst sandsynligt, at man til dette presseevent vil præsentere eventuelle nye spillere til den kommende sæson, da man blandt andre mangler en keeper som erstatning for Mie Sørensen, der forlader klubben efter denne sæson.

Ifølge TV 2 SPORT er det to japanske landsholdsspillere, som vil blive præsenteret. Den ene er keeperen Sakura Kametani, der bliver afløser for Mie Sørensen. Den anden spiller er den 26-årige højre back Yui Sumani, som imponerede ved det seneste VM. Derudover skulle NFH angiveligt også ligge i forhandlinger med Louise Svalastog Spellerberg.

Cheftræner Jakob Larsen vil dog ikke løfte sløret for noget, inden eventet løber af stablen.

- Jeg vil ikke sige noget om, om der bliver præsenteret nul eller fem, eller hvor mange spillere. Jeg vil heller ikke sige noget om, hvorvidt truppen er fuldendt, før kabalen er løst, siger Jakob Larsen ifølge folketidende.dk.

[caption id="attachment_52854" align="aligncenter" width="300"] Kamp i HTH Go Ligaen 2017-2018 mellem Nykøbing Falster Håndboldklub og Ringkøbing Håndbold i Power Arena, Nykøbing Falster, Danmark, den 01.11.2017. Photo Credit: Søren Tidemann/EVENTMEDIA.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER