NFH-lejesvend brager ind på månedens hold
Sofie Amalie Olsen, der har været udlånt fra Nykøbing Falster til svenske Lugi, nåede at tage Sverige med storm i de 6 kampe, hun spillede for klubben i oktober.
Den 27-årige dansker drog mod Sverige og Lugi HF i oktober som skadesvikar for højrefløjen Filippa Hall. Det har resulteret i alt 22 mål fordelt på 6 kampe. Derudover har Olsen på blot to ligakampe spillet sig på månedens hold i den svenske liga SHE med en gennemsnitlig MEP på 4,1.
- ATG Svenska cupen (hjemme mod HK Aranäs): 0 mål
- EHF European Cup (hjemme mod Westfriesland SEW): 4 mål
- SHE (ude mod Skövde HF): 7 mål
- EHF European Cup (ude mod Westfriesland SEW): 5 mål
- SHE (hjemme mod Önnereds HK): 5 mål
- ATG Svenska cupen (ude mod HK Aranäs): 1 mål
Efter planen skal Sofie Amalie Olsen nu tilbage til Nykøbing Falster Håndboldklub, som hun har spillet for siden 2017. Dog er Lugi stadig hårdt plaget af skader, så det er måske ikke usandsynligt, at vi kommer til at se den danske højrefløj dele bane med Isabelle Gulldén igen efter EM-pausen.
Du kan se hele månedens hold i SHE for oktober i tweetet herunder:
🔝 | Månadens lag i oktober!
Den enda spelaren kvar från Månadens lag i september är Skuru IK:s Alexandra Bjärrenholt. Vi noterar i övrigt danskan Sofie Amalie Olsen som lånades till ett skadedrabbat Lugi under oktober månad och gjorde tolv mål på två matcher.#månadenslag #she pic.twitter.com/OsNVctk9VM
— SHE • Elithandboll dam (@SHE_handboll) November 2, 2022