Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Nick Rasmussen er meget tilfreds med turen til Norge

Ligaherrerne fra Skanderborg Håndbold har her i weekenden været på træningslejr i Norge.

Her er det blandt andet blevet til to testkampe mod svenske IFK Skövde og norske Halden Topphåndball.

Lørdag blev det til en sikker sejr over IFK Skövde på 30-26 (15-11), og søndag, i østjydernes næstsidste testkamp, sikrede Skanderborg Håndbold sig en kneben sejr på 31-30 (17-11).

Skanderborg-træneren, Nick Rasmussen, er godt tilfreds med turen, som mandskabet har haft i Norge. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

"Alt i alt er jeg meget tilfreds med turen til Norge og nu har vi kun den sidste test mod Aalborg Håndbold på tirsdag og så 2 træninger før vi åbner mod Nordsjælland på lørdag."

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER