Mads O. Madsen

Nikolaj Jacobsen: Jeg glæder mig til at komme ud og se en masse håndbold

Den danske landstræner Nikolaj Jacobsen har ved siden af landstrænerjobbet været træner for Rhein-Neckar Löwen.

Denne sæson er dog den sidste hvor han skal dobbeltjobbe og han kunne derfor sige farvel til Rhein-Neckar Löwen efter fem år i klubben.

Rhein-Neckar Löwen sluttede i den netop overståede sæson på en 4. plads i Bundesligaen. Han oplevede i sin tid i klubben, at vinde to tyske mesterskaber.

Nikolaj Jacobsen skal derfor have 100 % fokus på det danske landshold og det er da også noget, som Nikolaj Jacobsen ser frem til.

Han siger følgende til TV2 Sport:

"Jeg glæder mig til at komme ud og se en masse håndbold. Komme rundt i hallerne, snakke med en masse dygtige folk og få snakket mere med de danske trænere om, hvordan og hvorledes de ser det. Det har jeg ikke haft så meget mulighed for hidtil. Og så glæder mig også til at komme ud og se ungdomslandsholdene og følge med i, hvad der rører sig der."

Nikolaj Jacobsen har tidligere været træner for Aalborg Håndbold samt assistenttræner i Viborg HK og Bjerringbro-Silkeborg.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER