Mads O. Madsen

Nikolaj Læsø: Da Aalborg først dukkede op, var jeg ikke i tvivl

Aalborg Håndbold har igennem længere tid været sat i forbindelse med Århus Håndbold-profilen, Nikolaj Læsø.

Fredag blev det så også offentliggjort, at Nikolaj Læsø skifter til Aalborg Håndbold efter denne sæson.

Læs også: Officielt: Nikolaj Læsø skifter til Aalborg Håndbold

Nikolaj Læsø var også en eftertragtet herre, da han tidligt i denne sæson meldte ud, at han gerne ville væk fra Århus Håndbold til sommer.

Der var blandt andet kontakt fra tyske klubber, men han var aldrig i tvivl, da Aalborg Håndbold meldte sig på banen.

Han siger følgende til Århus Stiftstidende:

"Det er ingen hemmeligheder, at jeg har været til møder med tyske klubber og så det som en spændende mulighed, men da Aalborg først dukkede op, var jeg ikke i tvivl, fordi det passer perfekt for mig og min kæreste lige nu. Det er helt perfekt, at vi skal være i Aalborg de næste tre år."

Nikolaj Læsø ligger i denne sæson nummer et på topscorerlisten i Primo Tours Ligaen.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER