Mads O. Madsen

Nina Müller: Håndboldspillet går meget hurtigere i Danmark

Nina Müller skiftede inden denne sæson tilbage til Randers HK efter flere år i udlandet.


Sidst hun spillede i Randers HK var tilbage i 2006, hvor hun blev indtil 2012. Hun tog derefter skridtet videre i karrieren, hvor hun skiftede til slovenske Krim.

I 2014 tog hun skiftet til ungarske Siofok, hvor hun kun nåede en enkelt sæson inden hun skiftede hjem til tysk håndbold igen. Hun spillede her for Bietigheim, hvor hun spillede indtil slutningen af den forgangende sæson, hvor hun altså skiftede "hjem" til Randers HK igen.

Nina Müller har derfor prøvet lidt af hvert rent håndboldmæssigt og når hun sammenligner Tyskland og Danmark, så er hun ikke tvivl om, at spillet er meget hurtigere i Danmark.

Hun siger følgende til Randers Amtsavis:

"Håndboldspillet går meget hurtigere i Danmark. I Tyskland forsøger de små hold at tage tempoet ud af kampene, for det tror de på, er den største chance for at vinde mod topholdene. I den danske liga tør alle hold at gå all in, og så kan det godt være, der kommer lidt flere tekniske fejl, men det synes jeg ikke, gør noget."

Nina Müller danner privat par med Silkeborg-Voels hårdtskydende back Susann Müller.

[caption id="attachment_66530" align="alignnone" width="300"] Nina Müller (#71, Randers HK). Kamp i HTH Ligaen mellem Randers HK og EH Aalborg i Arena Randers, Randers, Danmark, den 22.09.2018. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER