Line

Nora Mørk fik uofficiel debut for Team Esbjerg mens flere profiler sad ude med skader

Team Esbjerg tørnede sammen med Horsens i deres første træningskamp i sæsonen, og det var med hele 6 spillere ude af forskellige årsager. 

Nora Mørk, Kathrine Heindahl og Anne Tolstrup fik alle tre deres uofficielle debut for Team Esbjerg foran godt 600 tilskuere i Blue Water Dokken.

Nora Mørk viste sig flot frem foran sit nye hjemmepublikum, som flere gange applauderede hendes flotte assistspil til hovedsageligt stregen, hvor Kathrine Heindahl og Vilde Mortensen Ingstad scorede mange flotte mål. Også fløjene fik mange lækre bolde at arbejde med fra den norske stjerne.

Sidst men ikke mindst viste Anne Tolstrup sig også fint frem med 2 mål.

Team Esbjerg var dog uden 6 spillere, og i følge JydskeVestkysten skyldtes det flere ting:

Henny Reistad og målvogter Dinah Eckerle har rygproblemer, Mette Tranborg døjer med en fingerskade, Beyza Türkoglu sidder fortsat i Tyrkiet, da papirerne til hendes arbejds- og opholdstilladelse er forsvundet i posten, mens nyerhvervelsen Julie Bøe Jacobsen stempler ind fra på mandag - og endelig er Sanna Solberg som bekendt gravid.

JydskeVestkysten bringer derudover Team Esbjergs målscorer:

Team Esbjerg - Horsens 30-25 (11-10, 18-16)

Målscorere Team Esbjerg: Marit Røsberg Jacobsen 9 (2), Kristine Breistøl 6, Kathrine Heindahl 4, Vilde Mortensen Ingstad 4, Nora Mørk 2, Anne Tolstrup 2, Michala Møller 2, Kaja Kamp 1.

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER