Det norske herrelandshold tørner snart ud til EM i Kroation.
Holdets højre back, Magnus Abelvik Rød, brækkede fingeren i november, og hans deltagelse ved slutrunden så på et tidspunkt umulig ud. Det ser nu ud til, at stortalentet er blevet klar. Han er blevet opereret og har fået 5 skruer opereret ind i hånden, hvilket gør hans deltagelse mulig. Magnus Abelvik Rød udtaler til norsk tv2:
“Det har naturligvis været lidt udfordrende at træne håndbold, men jeg føler, at jeg har fået styrken og bevægeligheden tilbage i hånden. Så jeg glæder mig til at spille håndbold igen.”
Den 20-årige højre back spiller til dagligt i tyske Flensburg-Handewitt.




























